Tori Spelling venter sit tredje barn med ægtemanden Dean McDermott. Det offentliggjorde hun i april på Twitter.

- Jeg ved, der har været mange spekulationer, så nu kan alle lige så godt høre det fra mig. Det er ganske officielt. Dean og jeg venter barn igen, skrev den 37-årige skuespiller på Twitter.

I går mandag viste hun for første gang maven frem, som den er skabt, på stranden i Malibu i Californien, skriver Daily Mail.

Og der blev ikke skjult noget. Hun havde iklædt sig en afslørende bikini, der kun lige skjulte det fornødne. 

SE BILLEDERNE: Så tynd var Tori Spelling før graviditeten

Samtidigt afslørede hun også en helt ny tatovering, der er en hyldest til ægtemanden.

De syv linjer på siden af hendes mave er de løfter, Dean McDermott gav hende ved deres bryllup.

Anden del af teksten er et citat fra Shakespeares Romeo og Julie.

'For my bounty is as boundless as the sea and my love as deep.'

'The more I give to thee, the more I have, for both are infinite.'