Amalie Szigethy forklarede sig fredag i retten om Peter Birchs overfald. Her er et udpluk:
- Peter slog op, og jeg havde heller ikke så meget lyst mere, fordi jeg havde fået at vide, han havde været sammen med nogle andre piger. Jeg var rigtig sur på ham. Han var ked af, jeg skulle lave et tv-program. Det gik ikke specielt godt mellem os. Vi tog hver for sig ud den aften. Jeg tog ind på In fordi jeg gerne ville irritere ham lidt, som man nu gør, når man stadig elsker hinanden.
- Jeg sagde til ham, at jeg ikke på sigt kunne se, det kunne holde. Og jeg græd. Han kunne ikke køre mig hjem, fordi han havde drukket.
De bliver enige om at tage ned i Peters sandwich-bar for at sove.
- I kælderen kommer vi op at skændes. Jeg var irriteret og skubbede ham væk, når han ville snakke med mig og ligge med mig. Jeg var virkelig fuld.
- Jeg gik med til, til at starte med, at Peter gerne ville holde om mig. Men jeg ville hævne mig og irritere ham rigtig meget… Hvad fanden skete der så? Så kom vi op at skændes, og råbte rigtig meget. Jeg ville ud af sandwich-baren.
- Jeg råbte rigtig højt, og var ikke interesseret i at folk skulle høre det. Jeg havde også mor-hjemve, og ville hjem og sove. Peter står i udgangen af døren, hvor jeg ville ud. Han spørger, om vi ikke kan finde ud af det. Jeg siger nej, men kan ikke komme igennem døren. Tager fat i ham, hiver ham i håret. Bagefter løber jeg op af trappen. Og så ved jeg ikke rigtig, hvad jeg gør, fordi jeg var så fuld og hjælpeløs.
På dette tidspunkt var Amalie løbet fra min taske og sko.
- Så var der en fyr, der kom ned og hjalp mig op. Jeg overdrev rigtig meget og sagde han havde taget kvælertag på mig og taget fat i mig. Men det havde han jo ikke gjort. Det var derfor, jeg skrev til politiet igen, for jeg ville ikke køre sagen mod Peter, når det ikke passede. Men det var åbenbart for sent. Selv om jeg prøvede alt muligt for ikke at komme herind. For jeg vil ikke sidde og lyve.
Amalie får at vide af dommeren, at det koster ubetinget fængsel at lyve i retten.
Havde Peter fat i dig og tog han kvælertag?’
- Nej, det gjorde han ikke. Jeg slår ud efter ham, fordi jeg ikke kan komme ud gennem døren, der prøver Peter at holde mig med ro og siger slap nu af Amalie. Jeg var virkelig fuld, og kan ikke huske så meget. Tog fat i hans hår og vendte ham om, mens jeg holdt ham i håret, for at komme ud.
Er det dig, der anmelder ham?
- Ja, jeg vil ikke beskylde min mor noget. Men jeg havde sagt en masse til Kenny (Alexandr red.), som jeg havde overdrevet rigtig meget. Min mor sagde til mig, at jeg blev nødt til at gøre det. Jeg fortryder det virkelig meget. Vi tog også på skadestuen, hvor jeg blev undersøgt. Men der var ingen skader på mig. På skadestuen sagde jeg igen, at han havde slået mig.
Amalie henvendte sig til skadestuen om søndag eftermiddag sammen med sin mor. Hun fortæller, at hun var hæs, havde svært ved at snakke og trække vejret.
- Men det var fordi, jeg var så fuld, og derfor har jeg sagt, som jeg har. Jeg kan ikke huske, om jeg har sagt til skadestuen, at han havde taget kvælertag på mig. Jeg var bagstiv og stadig fuld.
Til politiet har Amalie søndag den 16. april skrevet under på en flere sider lang forklaring. Her står bl.a. at hun og Peter lå i ske. Hun prøvede hele tiden at forklare Peter, at deres forhold var slut. Hun satte sig op, hvorefter Peter skubbede hende ned i madrassen. Han lagde sig ovenpå hende, og holdt hende om halsen, så hun havde svært ved at trække vejret. Han tog også en hånd ned i skridtet på hende, mens han lå ovenpå hende. Hun var meget bange imens.
Har du sagt det til politiet?
- Ja. Men det er ikke sandt. Jeg havde det sådan dagen efter, fordi jeg var fuld, havde grædt så meget og havde snot over det hele, siger Amalie stille.
Det er strafbart at forklare sådan til politiet, siger anklageren.
- Det var også derfor, jeg ikke ville herind, lyder det med meget lav stemme fra Amalie.
Anklagemyndigheden vil ikke rejse sigtelse mod Amalie for falsk
vidneforklaring, bekræfter anklageren. Amalie fastholder, at Peter ikke har været voldelig over for hende. Overhovedet.
Amalie kan godt huske, de undersøgelser hun har været igennem på skadestuen.
- Men det der på benet, det ved jeg altså ikke, hvad var. Men det gik væk, da jeg gik i bad, siger Amalie og hentyder til et blåt mærke på låret, der er fundet, men som skønnes at være af ældre karakter.
Undersøgelsen afklarer, at der ingen fysiske skader er sket.
- Min ømhed i kæben, det passer ikke.
Hvad med mærkerne på halsen, spørger anklageren?
- Det ved jeg ikke. Jeg tog fat i Peter. Det er også derfor, jeg ville trække det tilbage. Jeg kan ikke forklare det ordentligt, siger Amalie.
Anklageren afspiller et indslag med Amalie fra Go morgen Danmark fra sidst i april, hvor hun fortæller om sagen. Her fortæller Amalie, at hun også har levet i et forhold, der var præget af vold og jalousi fra Peters side. Dette har hun også haft sagt til politiet forinden. Men i retten afviser hun det hele pure, og forklarer løgnehistorien med, at hun var så sur på Peter
Hvorfor deltager du i programmet?
- For ikke at miste ansigt. Tror jeg. Jeg håbede, at den ville lægge sig der, så folk ikke snakkede om det.
At du går på landsdækkende tv?
- Ja, så giver jeg en forklaring, og så skal den slutte. Nu gik jeg på Go’Morgen Danmark, og så mente jeg, den skulle slutte der. For jeg ville tabe ansigt, hvis jeg først sagde det ene og derefter det andet.
Hvad forestillede du dig, når du havde sagt sådan til politiet? Sagde du noget om, det var løgn?
Anklagerens stemmeføring er meget direkte og høj.
- Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg var bange for, der ville ske noget med mig. Men jeg fik jo tilbuddet af politiet om, at jeg kunne trække min forklaring tilbage, fordi hun kunne se, jeg var usikker og at det ramte mig rigtig meget. Det så ud, som om hun godt kunne forstå mig. Men det var åbenbart for sent, forklarer Amalie tydeligt trykket over situationen.
