Et par tusinde kroner. Dét er, hvad Mette Glargaard gætter på vil tilfalde hende, når boet efter hendes afdøde far en gang er gjort op.
- Men det er fint nok. Jeg har stået på egne ben længere end siden i morges, joker hun. Og mener det.
Der er ingen bitterhed at spore over, at faderen Poul Glargaard valgte at skrive hende ud af sit testamente, og hun dermed kun har krav på tvangsarven, som er en fjerdedel af boet, der for bare ti år siden var fire millioner kr.
LÆS OGSÅ:
- Så han er gået til den. Der ser ikke ud til at være noget tilbage. Han har drukket det hele op og givet væk til velgørende organisationer, siger hun med et skuldertræk om arven efter faderen, der begik selvmord i oktober.
- Inden jeg brød med ham, var det en vigtig kærlighedserklæring for ham, at jeg skulle have penge. Men fordi jeg afbrød kontakten har det sandsynligvis været hans ’straf’, at der ikke skulle være noget til mig, når han døde. Men jeg har mit eget. Og har haft det længe, smiler Mette Glargaard, som dog har modtaget adskillige breve fra unge mennesker, hendes far tilsyneladende havde ’adopteret’ ude på byens barer. Og givet indtryk af, at der nok ville falde noget af, når han en dag døde.
LÆS OGSÅ:
- Jeg har jo ikke kunnet sige andet til dem, end at der ikke ser ud til at være noget tilbage. Det er jo frygtelig synd for de mennesker. For han har jo givet dem indtryk af, at han ville være der for dem. Og så har det bare været fuldemandssnak, siger Mette Glargaard med en hovedrysten. Og kan i øvrigt kun henvise til den advokat, der varetager boet, og hun selv kun har haft en meget kontant kontakt til.
- Selvfølgelig er det sørgeligt, at det skal afsluttes koldt og forretningsmæssigt. For Poul var jo min far. Og det vil han altid være!
LÆS OGSÅ:
LÆS DET STORE INTERVIEW MED METTE GLARGAARD ONSDAG I B.T.
