I december mistede Erik og Anni deres ufødte barn. Nu er Anni måske gravid igen.
Det er kun omkring ni måneder siden, at et af Danmarks mest omtalte par mistede deres ufødte barn.
Lige efter jul endte Anni Fønsbys graviditet med en ufrivillig abort efter få ugers graviditet, og både hun og Erik Damgaard var knuste. Nu har B.T. fået et tip om, at Anni igen er gravid. Hun er bl.a. blevet set på en fertilitsklinik. Det har Anni dog sin helt egen forklaring på.
- Man går altså også på ultralydsklinik, hvis man cyster i underlivet eller skal have en underlivs-undersøgelse.
Graviditet er i det hele taget ikke noget, hun har lyst til at tale om på nuværende tidspunkt.
- Det var så hårdt, smertefuldt, en forfærdelig følelse, da jeg mistede mit ufødte barn. At jeg så blev hængt ud som en løgner i pressen bagefter - at det hele skulle have været en løgn, det gjorde ondt helt ind i sjælen. Så jeg har ingen kommentar, så jeg længe jeg ikke ved om jeg er gravid eller ej, siger Anni og fortsætter:
- Fordi at ens menstruation udebliver er det ikke ensbetydende med, at man er gravid. Min menstruation er meget ustabil, og russerne kommer altså sjældent på besøg hos mig.