Så kunne hun ikke undvære ham længere. Amalie Szigethy og Peter Birch ses igen.

Den skulle være god nok. Amalie er blevet spottet forlade Peter Birchs lejlighed i Malmö forrige mandag. Ja, det var ham, Peter, hun påstod, bankede hende gul og blå.

Se og Hør har billeder af parret i samme bil. Ifølge ugebladet skulle de to være på vej hen til en metrostation for at sætte Amalie på metroen.

Da B.T. fangede Peter Birch kunne han godt nikke ja til, at han og Amalie har set noget til hinanden.

- Jeg kan bekræfte, at vi har set hinanden. Vi har fået snakket tingene igennem , og vi er gode venner igen.

Parret sluttede nemlig deres forhold i voldsom drama, da Amalie meldte Peter for vold den 16. april, dagen, efter de to gik hver til sit.

Hvor meget de har set hinanden, og hvor længe det har stået på, det vil den berømte 'ulv' ikke ud med.

- Det hører til privatlivet, siger han.

Han afviser dog, at de to igen er et par.

- Vi er ikke kærester. Jeg er single, og Amalie er single. Vi har bare fået snakket tingene igennem.

Siden parrets brud i april måned har Peter ellers væltet sig i tilbud fra andre kvinder. For nylig er han blevet set med en anden blond pige ude foran sin lejlighed, men der skal ifølge Peter ikke være noget seriøst forhold i hans liv foreløbig.

- Jeg er jo single, og jeg nyder sommeren. Jeg rejser til Sunny Beach med nogle venner på tirsdag, så det er ikke nu, jeg skal have en kæreste, siger han.

Men Peter ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt han og Amalie skal ses igen. Og om der er kommet afgørelse i sagen om voldsanklagerne, vil han heller ikke sige noget om.

Men ifølge Københavns Politi efterforskes sagen stadig.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Amalie Szighety om genforeningen med eks'en, men i ugebladet Se & Hør afviser Amalie, at hun og eks'en overhovedet har set hinanden og siddet sammen i Peters bil.

- Øøøhh nej, det var vi ikke, for vi ses ikke, siger hun til Se & Hør.
Og da Se og Hør viser hende billedet, hvor hun sidder i bilen, påstår hun, at det er et gammelt billede.