Først en advarsel: ’Solo#2: Vel-bjerget’ er ikke et traditionelt standup-show. Det er faktisk ikke traditionelt overhovedet. Forvent ikke platte jokes på stribe som i ’Alle for en, to, tre’-filmene. Forvent ikke en logisk sammenhængende udviklingshistorie med stribevis af underfundige grin som i Rasmus Bjergs første soloshow. Forvent slet ikke en jovial cirkusdirektør.

Forvent derimod den kongelige skuespiller, dramatikeren Bjerg sætte det hele på et bræt i et stilistisk sammenrend af en historie, der stiller store – også for store – krav til sig selv og sit publikum.

I det første show ’Rasmus Bjerg solo’ fra 2015 havde hans datter en lille rolle. Det var hende, der spurgte sin mor, ’bliver far nogensinde normal igen?’, da han gik rundt i haven, kun iført en badekåbe og en kæmpe depression.

Nu er datteren – i hvert fald en af hans døtre – blevet 15 og på vej til at skulle konfirmeres og har fået rollen som narrativ i det, som Rasmus Bjerg selv kalder en forestilling, nærmere end et show.

Det står hurtigt klart, at Bjerg er på vej ud i en moralsk fabel, hvor han meget sympatisk og eksemplarisk selvironisk, næsten selvpinende, tager udgangspunkt i sin egen forfængelighed, selvtilstrækkelighed, selvoptagethed og selvfedme. Det sidste med streg under de sidste fem bogstaver.

Sit velfærdssøvngængeri i et nyt, dyrt hus, han og hans familie har fået råd til i takt med hans stigende succes. Med avanceret grill og meditationshave. Stor bil.

Men så er der datteren, der i sin teenagevækkelse, belærer ham om, hvordan han og resten af verden er i færd med at ødelægge planeten med overforbrug og frås. Og som i øvrigt ikke vil have gaver til sin konfirmation. I stedet for at google sig selv, burde faderen google jordens snarlige undergang.

Bjerg føler sig hensat til sit barndomshjem i de rødglødende 70ere.

Samtidig handler det om Bjergs egen identitetskrise og hans problemer med at finde et afsæt for sit nye show. Det første show gav ligesom sig selv. Hvad nu?

Undervejs er vi bl.a. igennem en meget morsom passage, hvor Bjerg søger gode råd hos Jan Gintberg (eller en, der lyder som ham). Hos lægen. Det er også sjovt. Til gengæld er der i hver sin halvdel af forestillingen to surrealistiske drømmeagtige stream of consciousness-forløb, hvor Rasmus når til Prag med sine venner, bl.a. Putin og Trump (!), og når at give sin sexede nabokone hammeren.

De er der vel som understregning af frustationerne, der hober sig op inden i hr. Bjerg, men de er hverken sjove eller specielt velskrevne.

Ved pausen tænkte jeg, at Bjerg var tæt på at tabe det hele på gulvet i sin iver efter at skabe kunst.

Men han redder den hjem på sin tekniske kunnen. Bjerg kan sine virkemidler. Langsom opbygning mod en pointe, gerne overraskende. Som da han med et lige så klassisk standup call back-trick får os til at tro, at han vil synge en John Mogensen-sang (Bjerg spiller John M i en kommende film) og i stedet istemmer en dansk oversættelse af et Hannah Montana-nummer fra dengang både Miley Cyrus og Rasmus’ datter var små og søde.

Utrolig meget i denne forestilling er subtilt, underforstået proceshumor, hvor grinet ligger i beskrivelsen, fortællemåden frem for i en joke, der ikke er der. Det skal man leve med. Som f.eks. i afslutningsnummeret - skal ikke afsløres her - der trækker endog meget store veksler på både tålmodighed og evnen/lysten til at lege med på Rasmus’ metahumor.

Igen uden at afsløre alt for meget gjorde Jonathan Spang noget lignende for nylig, hvor grebet i sig selv var hylende morsomt. Det er det ikke her. Ikke i sig selv. Faktisk er det nærmest tåkrummende.

Med mindre man som publikum villigt lader sig tage ved hånden ind i et luftlag, hvor man både accepterer Rasmus' filosofi og muligheden for at grine af sig selv og sin egoisme.

Og gør man det, må man absolut bøje sig for Rasmus Bjergs mod og ambition.

Spørgsmålet er bare, om ikke Bjerg gør sig selv en bjørnetjeneste ved at køre ud på de store scener – i stedet for at spille 'Vel-bjerget' på nogle af landets mindre stand-up og klubscener.

'Solo#2: Vel-bjerget', premiere torsdag aften, Bremen.

BT så forestillingen ved forpremieren onsdag.