Den 1. juli 2016 markeredes 100-årsdagen for Slaget ved Somme under Første Verdenskrig i Frankrig

Slaget ved Somme skrev sig ind i historien som det mest blodige af sin slags nogensinde på sin tid. Mere end 300.000 mennesker mistede livet, og d. 1. juli 2016 mindedes de, når Storbritannien og Frankring i fællesskab markerer 100-årsdagen for dets begyndelse ved mindesmærket i Thiepval i Nordfrankrig.

Ministre, statsledere, den engelske kongefamilie og yderligere 10.000 mennesker forventes at møde op til mindehøjtideligheden. Slaget ved Somme fandt sted nær floden Somme i det nordlige Frankrig og hen over 141 dage blev 1.089.000 soldater såret, hvoraf 310.500 døde.

Dødstallet fra det skæbnesvangre slag kom således til at udgøre næsten seks procent af de 5.525.000 personer, som omistede livet under hele Første Verdenskrig, der varede fra den 28. juli 1914 til den 11. november 1918.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Slaget ved Somme. Du får hele den frygtelige krigs-historien i både tekst, billeder og grafikker. Dyk ned i tiden omkring Første Verdenskrig og Slaget ved Somme ...

Det får du:

• Artikel om den store krig:  Det blodige slag og rædslerne der nåede hjem
• Historisk gennemgang: Slaget ved Somme
  • Fase 1: Historisk tab
  • Fase 2: Tysk tilbagegang
  • Fase 3: Dødsstødet
• Stor billedserie: Slaget ved Somme (21 billeder)

Den 1. juli 2016 markeredes 100-årsdagen for Slaget ved Somme under Første Verdenskrig i Frankrig

Slaget ved Somme skrev sig ind i historien som det mest blodige af sin slags nogensinde på sin tid. Mere end 300.000 mennesker mistede livet, og d. 1. juli 2016 mindedes de, når Storbritannien og Frankring i fællesskab markerer 100-årsdagen for dets begyndelse ved mindesmærket i Thiepval i Nordfrankrig.

Ministre, statsledere, den engelske kongefamilie og yderligere 10.000 mennesker forventes at møde op til mindehøjtideligheden. Slaget ved Somme fandt sted nær floden Somme i det nordlige Frankrig og hen over 141 dage blev 1.089.000 soldater såret, hvoraf 310.500 døde.

Dødstallet fra det skæbnesvangre slag kom således til at udgøre næsten seks procent af de 5.525.000 personer, som omistede livet under hele Første Verdenskrig, der varede fra den 28. juli 1914 til den 11. november 1918.

Blandt de allierede styrker gik slaget især hårdt ud over briterne og de øvrige soldater fra det britiske statssamfund, der udgjorde omkring en tredjedel af dødsstatistikkerne, hvilket også er årsagen til, at slaget sidenhen især er blevet mindet af det britiske folk.

Det fortæller Hans Henrik Appel, museumsinspektør ved Danmarks museum for Første Verdenskrig, Mosede Fort.

»Man mindes stadigvæk Første Verdenskrig - især på Rememberance Day den 11. november, hvor der pyntes op med røde valmuer. Den blev et symbol på liv, der spirer frem efter krigen, fordi den som det eneste blomstrede op på de sønderbombede, månelignende slagmarker,« siger han.

Krigsrædsler der nåede hjem

For første gang i historien kunne man dokumentere, hvad der skete på slagmarkerne takket være opfindelsen af kameraet. Men fordi kameraerne stadigvæk var store og langtfra mobile, kunne man ikke tage dem med derud, hvor soldaterne kæmpede. I stedet filmede man alt det, der skete i baglandet: Soldater der marcherede mod fronten, kanoner der skød og ikke mindst alle krigens ofre, når de blev båret tilbage til lejrene.

Og filmene, man sendte hjem og viste i biografer over hele Europa, rystede befolkninger over hele kontinentet.

»Folk strømmede til for at se den film, der var blevet lavet, og de var forfærdede. Det var virkelig første gang, man fik set krigens lidelser. Indtil da havde man mest set glade soldater på vej mod fronten, og nu så man i stedet døde og lemlæstede unge mænd. En anmeldelse af den første visning beretter om larmende stilhed efter visningen, indtil en kvinde pludselig brød sammen i gråd,« fortæller Hans Henrik Appel.

Udmattelseskrig

En af hovedsårsagerne til det høje dødstal er ifølge museumsinspektøren, at man ikke helt vidste, hvordan man bedst skulle bruge de nye, kraftige våben.

»Under Første Verdenskrig var ildkraften blevet så massiv, at krigen låste sig fast i skyttegravene. Herfra skød og bombede man hinanden, indtil man så en lille åbning, man kunne rykke frem til. Men når det skete, var man meget udsat og kunne nemt beskydes af fjenden i skyttegravene. Derfor gik krigen i høj grad hen og blev et spørgsmål om at overvinde fjenden ved at udmatte ham og slide hans ressourcer op,« siger Hans Henrik Appel.

Billedserie: Slaget ved Somme

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Vis mere