»Jeg er helt sikker på, der ikke har været dårlige intentioner med det, der er sket forud. Man har nok bare ikke været klogere.«
Sådan lyder det fra den tidligere håndboldspiller Christina Roslyng i kølvandet på den historie, der fylder en del i håndboldverdenen denne uge.
De offentlige vejninger på ungdomslandsholdene, som flere tidligere og nuværende landsholdsspillere har sat ord på.
»Man har nok bare ikke været klogere, og vi bliver alle klogere og har fundet ud af nu, at når man arbejder med kvinder specielt, unge specielt, så er sådan noget med fokus på kroppen, kropskomposition, vejning … Det er ikke ligegyldigt, hvordan man kommunikerer omkring det,« siger Christina Roslyng og forklarer:
»Der er jo en helt klar årsag til, hvorfor vi gør det – fordi det kan være performanceoptimerende. Men kommunikationen omkring det er fuldstændig afgørende.«
Hun har selv spillet på det danske landshold og været med til at vinde guld ved både OL og EM.
I dag er hun holdleder på kvindelandsholdet. Den, spillerne eksempelvis taler med, når noget er svært. Den person, der måske manglede for nogle år tilbage.
»Hvis man skruer tiden flere år tilbage, har der jo slet ikke været det fokus på mental sundhed, som der er i dag. Det kan jeg sige, fordi jeg selv har prøvet at være i det,« siger Christina Roslyng og fortsætter:
»Der var fokus på det praktiske, spillet på banen og så begyndte fokus på fysisk træning. Men hele den mentale del var jo ikke et issue. Man har ikke været klogere, men nu er vi heldigvis blevet det, og så er det klart, der har været ting på vejen, der ikke har været okay.«
Ti minutter inden interviewet har hun faktisk netop talt om det. Talt om, hvordan det er et fællesskab med forpligtelser og ansvar. Med nogle bestemte værdier i landsholdets kultur, som hun siger og understreger, at de, der taler højt om problemerne, er gode forbilleder.
»Jeg synes egentlig, en af værdierne er at tage ansvar – både for sig selv og andre. Hvis man oplever noget, man ikke bryder sig om, eller som ikke er okay eller hænger sammen, skal man gøre noget.«
»Så er jeg helt med på, at når man er 15 år og er i et præstationsmiljø, kan det være svært at sige fra. Det er der, man skal have hinandens ryg, og hvor man skal være ansvarlig for hinanden. På den måde få oparbejdet en tryghed og tillid hinanden imellem, så man netop tør sige sådan noget, hvis det ikke føles rigtigt.«
At der har været udfordringer, kan landstræner Jesper Jensen nikke genkendende til.
Og han er fuldkommen enig med Christina Roslyng i, at alle skal råbe op, hvis der er det mindste.
»Jeg har også gjort meget for at beskytte den del af det. Jeg har selv kone og en datter, så jeg ved, hvad der foregår oppe i hovedet. Derfor er det vigtigt at få fortalt historien, og at vi som ledere påtager os det ansvar, at vi har mennesker med at gøre – og især sårbare unge mennesker på 13 til 18 år,« siger han og fortsætter:
»Jeg er stolt over den måde, vi håndterer det på landsholdet. Vi gør det på en fantastisk måde. Når vi har anonym evaluering, får vi kun positive tilkendegivelser. Spillerne føler, det er en hjælp til at holde øje med dehydrering og madlede efter tre uger på det samme hotel.«
