1. Tv-kok kommer til byen

Den ene del af 'Nak og Æd'-duoen, Nikolaj Kirk, kommer til byen.

Fyldt til randen med fun facts og anekdoter om danskeres madvaner, lover Teater Skråen en underholdende aften.

Tager du af sted mandag aften, kan du blandt andet finde ud af, hvorfor fynboer spiser mere end dobbelt så meget medisterpøle som alle andre danskere.

Se mere på deres hjemmeside.

2. Hygge på havnefronten

Er der noget bedre end en kølig øl ved skvulpende bølger, der akkompagneres af hyggelig musik? Nej vel?

Det sørger Aalborg Havnefront nu for bliver til virkelighed på lørdag.

Her kommer der til at blive spillet housemusik, mens arrangementets bar byder på alt fra vin til øl og endda en mokai.

Læs mere på Facebook-begivenheden.

3. Kaos ved bykernen

Hvis det hele bliver lidt for idyllisk, er havnens diametrale modsætning heldigvis at finde få meter væk.

Byens mest trafikerede vej, Vesterbro, emmer af vrede, travlhed og manglende medmenneskelighed, og det kan man jo få mange timers underholdning ud af at studere.

Derudover er halvdelen af vejen indsnævret til få farbare meter, mens den bygges om, så det giver lige lidt ekstra arrighed blandt forbipasserende.

Køb noget takeout ved en af de mange omkringliggende madsteder, sæt dig på en bænk ved gåsepigen, og se aalborgenserne gå hele følelsesregistret igennem foran dig.