Et kapitel i dansk sportshistorie er forbi. Kevin Magnussen har med al sandsynlighed kørt sin sidste sæson i Formel 1, og den gjorde os både pissefrustrerede, vanvittige, lykkelige og dybt rørte med sine op- og nedture.
Her får du B.T.s dom over Kevin Magnussens sidste sæson i Formel 1:
Teamwork af højeste klasse, utallige stempler i dommernes sorte bog, karantæne, sygdom, bremseproblemer, vilde ulykker, nærmest mirakuløse præstationer og en konstant uvished om fremtiden.
Jo, Kevin Magnussens sidste sæson i Formel 1 har budt på alt, man kan forestille sig, og mere til. Det har været pissefrustrerende i perioder, men der har også været lyspunkter, der kunne få smilet frem hos danske motorsportsfans.
I sidstnævnte kategori har den danske racerviking især forkælet os med hårrejsende overhalinger – vi glemmer aldrig dem på Albon i Australien og Qatar – og ikke mindst turen fra 14.- til 4.-pladsen på få omgange i skybrudslignende forhold i Canada.
Magnussens bedste løb i år må uden tvivl være Mexico, hvor en perfekt præstation blev belønnet med en 7.-plads. Om ikke andet så slutter Kevin Magnussen sin Formel 1-karriere on a high.
Elitesportsfolk er også mennesker med et liv og en familie uden for deres sport. Det blev vi i den grad mindet om efter Magnussens allersidste løb. Det gav os en klump i halsen og fugt i øjenkrogen, da Magnussens hustru Louise Gjørup Magnussens stemme pludselig lød på teamradioen.
»Tillykke skat med dit sidste løb. Jeg elsker dig og velkommen hjem til mig og pigerne,« sagde hun, inden stemmen næsten knækkede, og Magnussen svarede: »Tak skat. Jeg elsker dig. Nu skal vi på ferie.«
24 weekender med Formel 1 i alle verdens hjørner må tære hårdere på kræfterne og familien, end man overhovedet kan forestille sig, når man passer et almindeligt arbejde i cykelafstand.
Magnussen kom ind i Formel 1 som en knægt, der kun tænkte på racerløb. Han forlader Formel 1 som en voksen mand og husbond, hvis familie kommer i første række. Det er i sig selv et ualmindeligt syn i så konkurrencepræget en sport som Formel 1.
Det drev os til vanvid, da Kevin Magnussen skrev sig ind i Formel 1s historiebøger med en uønsket rekord.
Hele foråret og sommeren snakkede vi om strafpoint, strafpoint og atter strafpoint, og da han på Monza nåede 12 styk, udløste det en karantæne.
Danskeren, der ligesom os, elsker, når albuerne kommer ud, og kørerne kæmper hårdt mod hinanden, kaldte karantænen for 'latterlig', og flere af konkurrenterne mente tilmed, at karantænen var langt ude og unødvendig.
Magnussen kom stærkt tilbage i Formel 1-karrierens svanesang efter et løb på sidelinjen, og karantænen kommer mest af alt til at stå tilbage som en lille, ligegyldig plet på cv'et, der bunder i Formel 1s rigide strafsystem. Den gør absolut ingen forskel på Magnussens eftermæle.
Nu skal Kevin Magnussen vinde løb igen. Eller som minimum kæmpe med i den sjove ende af feltet i nogle af verdens mest ikoniske racerløb.
For det er dem, han skal køre. De største løb som Le Mans, Daytona og Sebring og hele VM-serien for sportsvogne, WEC, for en bilgigant som BMW. Større bliver det ikke uden for Formel 1.
Hypercar-klassen befinder sig i en guldalder med utallige store mærker som Ferrari, Porsche, Aston Martin, Toyota, Peugeot, Cadillac og selvfølgelig Magnussens BMW. Konkurrencen er ultratæt, og nærmest alle kørere – hvoraf mange er danskere – har niveau til Formel 1, hvis der ellers bare var plads.
Én ting tør vi godt love: Le Mans 2025 bliver en vildere danskerfest end måske nogensinde, og vi kan slet ikke vente til weekenden den 14.–15. juni.