Nets vil sælge driften af MitID, hvis de får lov af Erhvervsstyrelsen.
Det skriver Børsen.
Af den grund er Nets, Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark, som ejer MitID, i dialog med Erhvervsstyrelsen for at sikre, at handlen ikke stopper på grund af kravene i investeringsscreeningsloven.
For selvom det er køberens opgave at sikre godkendelse i forhold til investeringsscreeningsloven, så vil MitIDs ejerkreds sikre så nem en handel som muligt – også selvom der endnu ikke er en køber.
Erhvervsstyrelsen skal nemlig screene salget, da det omhandler dansk, digital infrastruktur, for at sikre at det ikke truer Danmark sikkerhed, eller at oplysninger og viden ikke bliver sendt til udlandet.
B.T. har tidligere beskrevet, hvordan MitID ofte var ramt af problemer, hvor tjenesten ikke kunne tilgås.