Danmarks U21-landshold indledte onsdag aften EM-slutrunden i Tjekkiet med en sejr på 2-1 over værtsnationen. Det danske spil nåede dog aldrig de højder, mange på forhånd havde drømt om, og her analyserer vi, hvorfor Danmark havde svært ved at komme ud af EM-starthullerne.

Vi runder også dramaet omkring Viktor Fischer, som nægtede at give landstræner Jess Thorup hånd, da angriberen blev skiftet ud i anden halvleg.

I studiet er Benjamin Munk Lund, sportsredaktør på Berlingske, og Morten Crone Sejersbøl, der er fodboldredaktør på BT. Vært er Søren Paaske.