Et hattrick kunne ikke gøre det for Cristiano Ronaldo, da Real Madrid tævede Racing Santander med tenniscifrene 6-1.

Real Madrid er for alvor ved at finde formen under træner Jose Mourinho. I midtugen vandt kongeklubben 2-0 over AC Milan og lørdag aften kom Racing Santander under kærlig behandling. Real Madrids offensiv spillede fantasisk, men især Cristiano Ronaldo var flyvende.

Efter ti minutters spil gjorde Gonzalo Higuain det til 1-0 for hjemmeholdet. Og så tog Cristiano Ronaldo ellers over. Efter et kvarter scorede gjorde han det til 2-0. 12 minutter senere scorede han sit andet mål til 3-0, der var stillingen ved pausen.

Anden halvleg var knap begyndt førend Real Madrids nummer 7 igen var på pletten. Ronaldo samlede en løs bold op i feltet og scorede køligt til 4-0. Ti minutter senere scorede Ronaldo sit fjerde mål på straffe efter Angel Di Maria klodset blev nedlagt i feltet.

Real Madrid var dog ikke færdige endnu.Og efter 64 minutter gjorde Mesut Özil det til 6-0.

Racing Santander fik i 74. minut reddet en smule af æren, da Pape Kouli Diop rettede et skud af, så det snød Real Madrids målmand Iker Casillas.

Med sejren ligger Real Madrid nummer i La Primera Division med 20 point. Et mere en ærkerivalerne fra Barcelona, der lørdag aften vandt 2-0 over Zaragoza på udebane.