Landsholdsstjernerne var rejst til sydens sol for at fejre deres holdkammerat.

På den populære ferieø Mallorca var der nemlig bryllupsfejring af Thomas Delaney og hans kone, Michelle, der blev gift tilbage i december 2020.

»27.12.20 er nok min største bedrift. Mr. and Mrs. Delaney. Kun en måned til vi møder vores lille pige,« annoncerede Thomas Delaney dengang kort tid før, at parret blev forældre for første gang.

Dengang satte coronarestriktionerne for en stor bryllupsfest, men nu har parret endelig kunne fejre deres kærlighed sammen med venner og familie.

Blandt gæsterne var blandt andet forsvarskrumtappen Jannik Vestergaard sammen med sin kone.

Også landsholdskollegaen Mathias 'Zanka' Jørgensen var med til bryllupsfejringen på Mallorca, hvor han ligeledes var ledsaget af sin kone. Parret havde også taget deres snart otte måneder gamle lille dreng med på ferieøen.

Den brandvarme landsholdsbomber Andreas Cornelius var også med til bryllupsfejringen af Mr. and Mrs. Delaney.

Thomas Delaney har giftet sig en i en lidt af fodboldfamilie, men for den tidligere FCK-anfører er havnet i rivalens lejr. Konen Michelle er nemlig fra en Brøndby-familie.

Broren er den tidligere Brøndby-spiller Mike Jensen, mens farmand er tidligere Brøndby-spiller og Brøndby-træner Henrik Jensen.

»Jeg mødte Michelle på Niels Brock, hvor vi gik i handelsskoleklasse sammen. Hendes familie er en af de store Brøndby-familier med både hendes far og bror. Det er lidt Romeo og Julie med en fod i hver lejr, men det har aldrig været et problem,« har Thomas Delaney tidligere fortalt i et interview med Euroman.