Lyt til artiklen

For spillere og fans af Real Madrid og Atlético Madrid har lørdag aften formentlig været ret så alvorlig. For alle andre har kampen til gengæld været en fin mulighed for at lave jokes.

BT bringer her de sjoveste tweets fra Champions League-finalen, som Real Madrid vandt efter straffesparkskonkurrence.

Der blev sagt og skrevet meget om Pepes opførsel i finalen. Flere gange overspillede han situationer, hvor han blev ramt. Det blev bedst rammet ind af den tidligere engelske landsholdslegende Gary Lineker med kommentaren:

»Pepe er en P**.«

Sergio Ramos bragte Real Madrid foran 1-0 i første halvleg. I situationen var det svært at vurdere om Ramos var i offside. Det fik betting-firmaet Paddy Power til skrive følgende med reference til en tidligere engelsk dommer, der ofte blev beskyldt for at være Manchester United-fan.

Inden kampen blev der også lavet sjov med, at de to Madrid-klubbers rivaler fra FC Barcelona ikke var en del af finalen.

»BREAKING: Barcelona er klar til Champions League-finalen.«

På et tidspunkt i første halvleg var kampen så kedelig, at denne vine blev lagt op for at beskrive kampen.

På BT så vi os heller ikke for gode til at lave en enkelt joke med Pepe efter hans filmeri.

Kampen bød også på spotning af kendte ansigter. Blandt andet så opdagede Tipsbladet, at Frederik Holst fra Brøndby havde fundet vej til stadion.

Også Rafa Benitez, der blev fyret som træner for Real Madrid tidligere på sæsonen havde fundet listet sig til at se kampen.

Cristiano Ronaldo afgjorde godt nok finalen, men indtil da havde portugiseren generelt spillet en dårlig kamp.

»Hvis du fortalte en alien, at en af historiens bedste spillere spillede til aften, så ville han være ved den 17. eller 18. spiller før han gættede på Ronaldo,« skriver en bruger på Twitter.