FC København tabte onsdag aften 0-2 i en testkamp til græske PAOK Thessaloniki, der sidste sæson blev nummer to i den bedste græske række. Det skete ved københavnernes træningslejr i Østrig.
Claudemir, Bolaños, nyindkøbte Mellberg samt skadede Nicolai Jørgensen var ikke med for FCK, der havde et lille overtag i første halvleg uden at kunne drag nytte af det. Grækerne scorede deres første mål efter 70 minutter, mens den anden scoring kom i overtiden efter en frisparkskombination.
PAOK udskiftede hele holdet i pausen, mens FCK-træner Ariël Jacobs skiftede løbende gennem hele kampen, der blev overværet af ca. 300 tilksuere i Østrig.
FCK spiller igen i weekenden, hvor man møder Wolfsburg lørdag i Hamburg, mens man søndag møder enten Hamburger SV eller Bundesliga-oprykkerne Braunschweig.