Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

John 'Faxe' Jensen blev mandag beskyldt af filmmagasinet Ekko for at have krævet 10.000 kroner sort eller 25.000 efter skat for at deltage i et interview.

Hovedpersonen selv ville hverken be- eller afkræfte, at han skulle have krævet dette, da BT fremlagde påstanden over for ham.

Men nu er der kommet flere eksempler på, at EM-helten fra 1992 har krævet penge eller gaver for at deltage i interview. Det skal dog nævnes, at der ved disse episoder ikke var snak om sorte penge.

I bogen 'Michael Laudrup - en gentleman i nye klæder' skriver forfatterne, at de gerne ville snakke med 'Faxe', da han var assistent under Michael Laudrup i Brøndby og Getafe.

»Imidlertid slog John Jensen i utvetydige vendinger fast, at han ville have penge for at tale om Laudrup,« står der i bogen.

Samme episode gjorde sig gældende, da bogen 'Drømmeland' skulle skrives om EM-triumfen i '92, hvor John 'Faxe' Jensen spillede en stor rolle. Det skriver den ene af bogens forfattere, Sebastian Stanbury, på Twitter.

Mathias Buch Jensen, som er radiovært på P7 Mix, har også stiftet bekendtskab med 'Faxes' krav, da han skulle lave et program til TV 2 Radio. Her insisterede John 'Faxe' Jensen på et par meget gode flasker rødvin for at medvirke i programmet.

Andre læser også