Willie Mckay hjalp Emiliano Sala med at fuldføre sit skifte til Cardiff City fra Nantes.
Men som bekendt nåede han aldrig at spille i klubben, da flyet styrtede ned over Den Engelske Kanal og døde.
Flyet var arrangeret af Willie Mckay, og nu fortæller The Telegraph, at han efterfølgende har truet folk i Cardiff med at slå dem ihjel.
Årsagen til det, er Mckays sønner i realiteten hjalp Sala. Willie Mckay er tidligere storagent og har rådgivet i Sala-skiftet, mens Mark Mckay fungerede som reel agent og Jack Mckay stod for planlægning af flyet.
»Jeg slår alle ihjel, hvis mine sønner bliver slagtet,« skulle han have sagt til folk i Cardiff.
Han er nu anmeldt til politiet, som undersøger sagen. I forbindelse med undersøgelsen er det kommet frem, at Willie Mckay rent faktisk betalte for flyet til Sala, selvom han tidligere har nægtet dette.
Emiliano Sala blev i januar Cardiffs dyreste spiller til dato, da han blev købt for 130 millioner kroner.
Hans fly styrtede den 21. januar, og han nåede aldrig at optræde for sin nye klub. De to klubber slås netop nu om udbetalingen af pengene for den argentinske angriber.