Eriik Huseklepp lynede endnu engang, da han sikrede Norge sejren i Dublin

Norge har fået en glimrende start på EM-kvalifikationen. Efter tre kampe har nordmændene endnu ikke tabt point og fører gruppe H med ni point for tre kampe.

Onsdag tankede det norske landskamp yderligere selvtillid, da de besejrede Irland 2-1 i Dublin.
Irerne bragte sig foran på straffespark efter fem minutter, men en halv time senere skød Blackburn-spilleren Morten Gamst Pedersen Norge tilbage på et direkte frispark. I 86. minut afgjorde Erik Huseklepp kampen efter et godt kontraangreb.

Norges træner Egil 'Drillo' Olsen var begejstret over sejrsmålet efter kampen.

- Det var et kontraangreb i verdensklasse. Det var præcision, høj fart og der var ikke meget vi foretog os i anden halvleg, som ikke var verdensklasse, sagde Egil 'Drillo' Olsen efter kampen ntb.no.
 
Matchvinderen Erik Huseklepp er en mand, som Danmark skal passe på, når danskerne gæster Ullevåll i Oslo d. 26. marts næste år. Den 26-årige angriber har været flyvende for Norge, hvor det siden i sommers er blevet til fire mål i seks kampe. Huseklepp spiller stadig i Norge, men ifølge holdkammeraterne er han klar til en større udenlandsk liga.

- Erik er ligeså svær at spille overfor, som nogen forward i Premier League, siger den Fulham-spilleren Brede Hangeland om Huseklepp.

Den tidligere FCK-spillers klub Fulham er på rygteplan blevet sat heftigt i forbindelse med Erik Huseklepp.