Ifølge den franske sportsavis L'Equipe, skulle Michael Laudrup være i tætte forhandlinger med HSV. Siden Frank Arnesen blev udnævnt som ny sportsdirektør i Hamburg SV, har flere danske spiller- såvel som trænerprofiler været sat i forbindelse med den tyske bundesligaklub.

Nu mener den franske sportsavis L'Equipe at vide, at Michael Laudrup skulle være i dialog med tyskerne og endda ret langt i forhandlingerne.

Den danske træner er for øjeblikket på kontrakt i spanske Mallorca, men ifølge avisens kilder nær storklubben, er de villige til at købe Laudrup fri af sin kontrakt, således at han kan overtage Michael Oenning job som cheftræner.

Frank Arnesen starter som sportschef i HSV til sommer, hvor hans første store opgave bliver at finde en ny træner.