AGF-træner Peter Sørensen er tilfreds med sin nuværende trup og satserikke på at de hvide fra smilets by køber yderligere ind.

AGF ligner en sikker vinder af 1. division og dermed også en klub, der i næste sæson igen er at finde i landets bedste række. 

I transfervinduet har klubben haft held til at hente de etablerede Superliga-profiler Søren Berg og Hjalte Nørregaard til klubben. Og det er AGF-træmer Peter Sørensen svært tilfreds med.

- Jeg synes at truppen ser godt ud. Vi har fået de to spillere vi gerne vil have. Både Søren Berg og Hjalte Nørregaard er faldet godt til. Jeg synes at vi er meget privilegerede at kunne tiltrække to profiler fra Superligaen, siger Peter Sørensen.

Danielo Arietta har over vinteren været sat kraftigt i forbindelse med et skifte tilbage til AGF, men det afviser Peter Sørensen.

- Man skal aldrig lukke døren helt i for noget. Men jeg tror ikke der kommer mere til nu. Selvfølgelig er det klart, at hvis sælger tre spillere indenfor den næste uge, så skal der folk ind. Men det er nu altså ikke planen. Vi skal ikke have spillere ind, der ikke kan forstærke truppen. Jeg er vældigt godt tilfreds med det hold vi har nu, siger træneren.