Søren Larsen er ikke blandt Peter Sørensen udvalgte til fredagens kamp mod AaB. David Devdariani er derimod tilbage i truppen efter mere end et halvt års skadesfravær.

AGF-træner Peter Sørensen har udtaget 20 spillere til åbningskampen på den nye sæson i landets bedste række, når AGF fredag klokken 18.30 møder AaB på NRGi Park i Aarhus.

Her har Peter Sørensen ikke fundet plads til Søren Larsen, der også kun har spillet omkring 20 minutter for AGF i holdets træningskampe. Til gengæld er der blevet plads til engelske Adam Eckersley, der gennem den seneste tid har døjet med en skade. 

Og endelig kan de mange AGF-fans se frem til et gensyn med georgiske David Devdariani, der har været skadet siden oktober sidste år.

Her er de 20 spillere, som Peter Sørensen har udtaget til kampen. To spillere vil dog blive siet fra inden kampstart.

Steffen Rasmussen
Emil Ousager

Arthur Sorin
Atle Roar Håland
Mikkel Kirkeskov
Anders Kure
Jens Jønsson
Adam Eckersley

Stephan Petersen
Hjalte Nørregaard
Martin Jørgensen
Osama Akharraz
Casper Sloth
Søren Berg
David Devdariani
Edafe Egbedi

Aron Jóhannsson
Peter Graulund
Morten Moldskred
Davit Skhirtladze