Vi kender hende bedst som kvinden, der ligger i Williams arme, men i et nyt teaterstykke spiller Josefine Pettersen en lovløs, der er udstødt af samfundet og lever i skoven.

Rød læbestift, højhalset bluse og hår, der går til skuldrene.

Det er sådan, vi kender Josefine Pettersen, der spiller rollen som 'Noora' i den norske tv-serie Skam.

Men i hendes nye rolle i teaterstykket om Robin Hood ser vores Noora-skuespiller ganske anderledes ud.

Josefine Pettersen spiller en af de lovløse, der er udstødt fra samfundet, og som bor i skoven. Hendes vilde karakter har da også fået et ret 'vildt' look.

Som en af de lovløse bærer Josefine Pettersen langt hår, rottehaler og pandehår. Hun har også en spids hat på toppen af hovedet.

Kostumet er lige så ekstraordinært. Hun bærer en gul netbluse, som hun har indenunder en meget farverig top. Udenpå toppen har hun selebukser, der er malet i mange forskellige farver.

Se hende gøre sig klar til en af prøverne på stykket i videoen nedenunder:

Den norske udgave af stykket om Robin Hood har premiere 11. februar. En premiere, som Noora-skuespilleren både ser frem til og frygter:

»Det er meget spændende, men det er klart, jeg er nervøs.«

Det siger Josefine Pettersen til det norske medie NRK.