Ekskæresterne skal dele deres fælles ting mellem sig i tirsdagens afsnit af 'De unge mødre', men det er langt fra nemt.

Det var en ærlig Simone Pedersen, der sidste år afslørede over for Realityportalen, at forholdet mellem hende og kæresten, Sebastian, var gået i stykker.

Efter næsten tre år som kærester var den unge mors følelser væk, og efter et par måneder med mange overvejelser tog hun skridtet og stoppede forholdet.

I de seneste afsnit af ‘De unge mødre’ har seerne fået lov til at komme tæt på bruddet og hørt den unge mors mange tanker og overvejelser, og det samme sker i tirsdagens afsnit.

Her skal Simone og Sebastian dele deres fælles ting efter bruddet, og det er en følelsesladet omgang, hvor begge forældre kæmper for at få tingene.

'Jeg synes bare, at jeg bliver ved med at give mig – og det synes han ikke,' siger Simone i afsnittet, inden hun bryder sammen og må holde en pause i interviewet.

Herunder kan du se, hvad det især er, som Simone ikke vil give til ekskæresten, inden du kan se hele afsnittet af ‘De unge mødre’ på tirsdag klokken 20:00 på Kanal 4 eller allerede nu på Dplay.

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk