Han har tidligere været nomineret til en Oscar for bedste fotografering for filmen 'Shape of Water'. Nu er filmfotografen Dan Laustsen fra Aalborg nomineret til den britiske pendant, BAFTA-prisen.

Denne gang med premierefilmen 'Nightmare Alley', hvor han arbejder sammen med mesterinstruktøren Guillermo Del Toro, som han også arbejdede sammen med om netop 'Shape of Water'.

»Det er ikke for at være arrogant. Men jeg vidste slet ikke, at nomineringerne kom i dag. Det var først, da min søn ringede fra Stockholm, og folk begyndte at skrive tillykke, at jeg opdagede det,« siger Dan Laustsen over FaceTime og fortsætter:

»Men det er jo en stor ære at blive nomineret i en kreds af så dygtige kollegaer.«

'Nightmare Alley' er fuld af smukke og dystre billeder a la 1940- og 50ernes noir. Den bygger på en en 76 år gammel roman af William Lindsay Gresham og blev allerede filmatiseret i 1947.
'Nightmare Alley' er fuld af smukke og dystre billeder a la 1940- og 50ernes noir. Den bygger på en en 76 år gammel roman af William Lindsay Gresham og blev allerede filmatiseret i 1947. Foto: Kerry Hayes
Vis mere

Han har også arbejdet på film som 'Gummi Tarzan', 'Otto er et næsehorn', 'Nattevagten' og 'Jeg er Dina'.

Det var i 2018, at Dan Laustsen måtte se sig slået på målstregen til Oscar-uddelingen af filmfotografen Roger Deakins med filmen 'Blade Runner 2049'.

»Jeg synes ikke, man kan tale om at se sig slået. Det er heldigvis ikke et 100-meter løb. Vi laver vores værker, så godt som vi kan, og så er der nogen, der tager prisen. Man kan jo kun lave en film efter sit hjerte,« siger filmfotografen.

'Nightmare Alley' har et stjernespækket cast med blandt andre Bradley Cooper, Cate Blanchett, Toni Collette og Willem Dafoe.

Filmen har et stjernespækket cast med blandt andre Bradley Cooper, Cate Blanchett, Willem Dafoe, Toni Collette, Ron Pearlman og Rooney Mara.
Filmen har et stjernespækket cast med blandt andre Bradley Cooper, Cate Blanchett, Willem Dafoe, Toni Collette, Ron Pearlman og Rooney Mara. Foto: Kerry Hayes
Vis mere

Men hvordan holder man egentligt styr på så store tilstedeværelser på det store lærred?

»Det er ikke en kamp, men en ballet, hvor alle danser den samme vej, og Guillermo er dirigenten. Det, der er så skønt med en film med ham som instruktør, er, at alle har lyst til at være der.«

Dan Laustsen er i øvrigt ikke den eneste dansker, der er nomineret til den prestigefyldte pris, der blev offentliggjort torsdag eftermiddag.

Også Filmen 'Flugt' har scoret sig hele to nomineringer i kategorierne 'Bedste dokumentar' og 'Bedste animationsfilm', hvor den konkurrerer med Disneys store satsning 'Encanto'.

BAFTA-nomineringerne plejer også at give et praj om, hvem der bliver nomineret til en Oscar i næste uge. Men dem vil Dan Laustsen ikke spå om.

»Det er en stor ære at få en pris. Men det er ikke det vigtigste her i livet.«

BAFTA-priserne uddeles søndag 13. marts.