Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Patrick og Echo var i farezonen i fredagens afsnit af 'X Factor'. Her gav den erfarne dommer Blachman sine to meddommere en ordentlig medfart.
»I fortjener alle at ryge ud. Det er virkelig dårligt arbejde, I har udført,« sagde han til Ankerstjerne og Oh Land.
Der var altså tale om en regulær omgang voksenskældud. I bund og grund mente han ikke, at de to var dygtige nok til at sætte deres kunstnere i scene med deres sangvalg.
Det giver hverken Ankerstjerne eller Oh Land meget for, da B.T. taler med dem backstage.
»Det ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg skal synes om. Han tog sig nogle friheder og billige point og snakkede på et tidspunkt, hvor Nanna og jeg ikke kunne svare,« siger Ankerstjerne og fortsætter:
»Han er bare en showman. Han ser et moment og sidder og snakker. Jeg kan godt lide Thomas og respekterer ham, men ikke så meget, at jeg tager noget af det der ind. Who gives af fuck!«
Oh Land virkede overrasket over Thomas Blachmans møgfald.
»Er du sindssyg, vi fik skældud,« siger hun og griner.
»Jeg kan ikke rigtigt tage det (kritikken, red.) ind, når det blir tegneserieagtigt.«
Hun giver udtryk for, at hun står 100 procent inde for sin indsats.
Blachman kører det her tema med, at han er den erfarne, og I er de unge?
»Nu er det trods alt ham, der kun har en (deltager, red.) tilbage, så den erfaring er ikke rigtigt kommet ham til gode,« siger hun med et smil i øjet.