En hysterisk Louise Clifford tørnede sammen med Michael Melander efter en våd fest fredag nat.


Dag 34 nåede et nyt klimaks i realityshowet Big Brother.  

- Fuck hvor er det flot for dine børn og din Duddi. Jeg forstår slet ikke, at din Duddi gider at være sammen med et så møggrimt og ubehageligt menneske. Prøv at se dine øjne. Prøv at kigge dig i spejlet, skriger Louise Clifford i hovedet på Michael Melander. Herefter tager hun hårdt fat i hans skaldede hovede og vil tvinge det over til spejlet. 

Cliffords fysiske fremfærd kostede hende hendes ophold i huset, fordi der er nultolerance over for vold, fortæller Jesper Jürgensen fra SBS Tv til bt.dk. Ifølge pressemanden har Clifford sovet i slusen i nat uden kontakt til de andre, der fik beskeden om hendes hjemsendelse ved 14-tiden lørdag. Nu befinder hun sig på et hotel, hvor hun bliver debriefet med udsigt til en psykologsamtale. 


 Er tilsvarende episoder fundet sted før i Big Brother? 

- Jeg kunne ikke forestille mig det ikke er. Men i denne version er det første gang og det bliver vi nødt til at reagere på, fortæller pressechef Jesper Jørgensen fra SBS Tv.

Bølgerne gik højt kan man se i klippet. Så højt at de deltagere har droppet at blande sig: 

- Jeg er meget provokeret af, at du gør så mange mennesker kede af det, råber Clifford ind i hovedet på en lettere beruset Melander, der står med hænderne i lommen. 

- Du er et ubehageligt menneske. Fucking ubehageligt menneske, hvor efter hun slår ud efter ham. Her bliver hun dog endelig stoppet af en deltager, der kommer i mellem Clifford og en Melander, der råber til Clifford:

 - Prøv at høre her, hvad jeg siger til dig. Du skal ikke slå ud efter mig, får han svaret igen.