Travhesten Tarok var dansk folkeeje i 1970'erne og skrev sig ind i danmarkshistorien som 'dannebrog på fire ben'. Nu er fortællingen om den rødbrune hurtige hingst fra Lyby ved Skive blevet filmatiseret, men anmelderne er ikke begejstrede.

- Der er masser af sol og kornmarker i 'Tarok', men knap så mange vilde grøftekanter og hestepærer. Filmen fungerer bedst, når hesten løber, men mindre godt når menneskene taler, skriver Berlingskes anmelder Jacob Wendt Jensen, der kalder filmen både "spejderromantisk" og "Lille-Per-kæk" og kvitterer med tre ud af seks stjerner.

BT's anmelder Niels Lind Larsen giver også filmen tre ud af seks stjerner med den begrundelse, at den overfladiske historie løftes af de flotte trav-scener.

- Vi får, hvad vi ser. Det er ligetil at gå til for alle. Men det er også lidt som at bladre i fremmed folks fotoalbum. Interessant nok at se, men overfladisk skøjtende fra den ene begivenhed til den næste. Og uden psykologisk dybde, bliver bevæggrundene i filmens handling uklare, skriver BT's anmelder.

DELTAG I DEBATTEN OM TAROK PÅ FACEBOOK

Den hårdeste dom får 'Tarok' af DR's anmelder. Per Juul Carlsen er nådesløs i sin kritik og kalder filmen noget 'decideret sjuskeri'. Han mener, at 'filmen klipper og konstruerer virkeligheden så den passer ind i filmisk klichékonstruktion', og at instruktøren Anne-Grethe Bjarup Riis 'lige fra begyndelsen presser sin pointe langt ned i halsen på tilskuerne'.

- I det hele taget benytter instruktøren sig af at et filmsprog, der understreger og udpensler enhver situation, som om begrebet 'antydning' var det rene science fiction. Det skaber flere unødvendigt klodsede situationer, skriver Per Juul Carlsen.

To stjerner - Og for lang

Hverken Politikens eller JP's anmelder synes, at hesten Tarok kommer til sin ret i filmen, der skulle være en hyldest til den danske travhest.

- Det graciøse firbenede nationalsymbol er blevet statist i sin egen film, selv om jeg ikke havde troet, jeg nogensinde skulle skrive dette, er der simpelthen alt for lidt lidt hest her, skriver Nanna Frank Rasmussen fra JP.

Anmelderne kritiserer også filmens længde, der runder to timer og et kvarter. Det går ud over historien.

- Den er ikke bare (meget) for lang, den er også teknisk uskarp og ufokuseret fortalt. De filmiske hestekræfter må man derimod kigge længe efter, skriver Sophie Engberg Sonne fra Politiken.