I en hel måned var skuespilleren Lars Brygmann en del af det helt særlige fællesskab, som soldater har, da han sammen med ni skadede krigsveteraner forcerede 400 kilometer i to-cifrede kuldegrader gennem Grønlands sne og is. Det har gjort et uudsletteligt indtryk på den 60-årige skuespiller.
Ofte var der minus 38 grader. Alligevel skulle de hver dag i en måned seks gange om dagen på ski gå i 50 minutter, før de kunne holde 15 minutters tiltrængt pause. Når de var nået frem til dagens lejrsted, skulle teltene møjsommeligt slås op, så de blev stående uanset vejret. Derefter skulle der koges vand på spritprimusen i teltet, så den frysetørrede mad kunne blive tilberedt og spist. Og så var det ellers godnat for de fleste, der var dødtrætte af at have vandret flere kilometer i den grønlandske høje sne, slæbende en pulk på 80 kilo efter sig.
Men hvorfor i alverden siger man ja til det, bare fordi et produktionsselskab spørger, om man vil være vært på et tv-program i fire afsnit?
»Jeg tænkte også først what! Men at få lov til at gå 400 km i verdens største nationalpark i Nordøstgrønland sammen med krigsveteraner, hvor stor er chancen lige for at blive spurgt igen? Så jeg brugte ikke lang tid, før jeg sagde: 'Det vil jeg eddermanme gerne. Tak fordi I spurgte mig'«, fortæller Lars Brygmann om de få overvejelser, han gjorde sig, før han sagde ja til at være vært på dokumentaren 'Brygmann og krigsveteranerne', som bliver sendt i fire afsnit på Kanal 5.
For når man er en skuespiller, familiefar og 60 år, så skal man virkelig føle sig overbevist om, at man vil kunne klare både de fysiske, men også de psykiske udfordringer, der er på en tur som den, Lars Brygmann og ni krigsveteraner, hvor nogle ingen ben havde, andre led af kroniske smerter døgnet rundt, og andre igen har posttraumatisk stress efter at have set deres venner blive lemlæstede eller dræbt for øjnene af dem, foretog sig i marts i år.
Derfor har det gjort et stort indtryk på skuespilleren, der er vant til, at man i hans verden mest tænker på sig selv, at soldaterne har et helt særligt forhold til hinanden, som rækker langt udover musketéreden 'en for alle og alle for en'.
»Den uselviske reaktion de har overfor hinanden, hvis én kom i problemer, så hjalp de straks hinanden. De har et 360 graders syn, som gør, at de holder øje med alle andre, fordi de er en enhed. Det sidder i deres gener, fordi de jo er nødt til at kunne stole 100 procent på hinanden i en krigssituation. Det var meget smukt«, siger Lars Brygmann.
For det var hårdt. Fysisk og psykisk. Den enerverende kulde, der trængte ind i den mindste åbning i alt tøjet, de gentagne kuldesmerter i fingrene, snefnug der stak som syle, og muskler der skreg af overanstrengelse. Og ikke mindst bevidstheden om, at næste dag fortsatte det. Og næste dag igen, indtil der var gået en hel lang måned.
»Der var da nogle gange, mens vi gik, at jeg tænkte, det her er et fucking mareridt. For at distrahere mig selv, sagde jeg alfabetet 37 gange i træk. Og så opdagede jeg, at det kun er oppe i hovedet, man ikke længere kan. For benene bliver bare ved. Men når granvoksne soldater kollapser, så er man klar over, at det satme er hårdt«, husker Lars Brygmann fra den minderige vandring fra Mestersvig til Daneborg.
Er du parat til at tage afsted igen?
»Ja for helvede. Til hver en tid«, lyder det med eftertryk.
Andet afsnit af de fire bliver sendt klokken 20.00 torsdag aften på Kanal 5.
