'Hell or High Water' - 5 ud af af 6 stjerner

»Ikke underligt, at mine børn ikke gider gøre det her lort til deres levevej,« siger en ridende og opgivende cowboy til to Texas Rangers, mens han driver kvægflokken væk fra en markbrand, som gør himlen sort af skarp røg.

En meget sigende scene fra filmen, der handler om familie, venskab og desperation i hårde tider. Vi er i ’Trump-land’, det vestlige Texas, hvor næsten alt er lukket eller forgældet og ved at lukke. Åbningsscenen er et bankrøveri i en Texas Midlands Bank i de tidligere morgentimer, begået af brødrene Tanner og Toby Howard.

I hælene på brødrene er to modne Texas Rangers – Marcus (Jeff Bridges), som står på tærsklen til sin pension – og makkeren Alberto (Gil Birmingham) – halvt indianer, halvt mexicaner og fornuftens stemme. Foto: Scanbox
I hælene på brødrene er to modne Texas Rangers – Marcus (Jeff Bridges), som står på tærsklen til sin pension – og makkeren Alberto (Gil Birmingham) – halvt indianer, halvt mexicaner og fornuftens stemme. Foto: Scanbox
Vis mere

Storebror Tanner skød deres voldelig far i en ’jagtulykke’ i laden som dreng, han har lige siddet inde i syv år for bankrøveri og bor nu i en lånt trailer. Lillebror Toby er fraskilt, med ren straffeattest og har taget sig af den syge mor og hendes forfaldne og forgældede ranch indtil hendes nylige død.

Han har selv to sønner, og det er ham, som har planlagt bankrøverierne for at sikre deres fremtid. Og det er godt planlagte bankrøverier – de stjæler kun små sedler, der ikke kan spores, og begraver de stjålne biler efter hvert kup (i hver Midlands-filial).

I hælene på brødrene er to modne Texas Rangers – Marcus, som står på tærsklen til sin pension – og makkeren Alberto – halvt indianer, halvt mexicaner og fornuftens stemme.

Barsk, men kærlig jargon
Begge venskaber – brødrenes og Texas Rangers-makkerparrets – viser den indbyrdes kærlighed gennem fornærmende drillerier og underfundig humor. Det er hård kost med en barsk jargon, men varmende sjovt.

Indianeren Alberto forklarer f.eks. meget sigende i en scene: »For 150 år siden var alt dette land, du ser, mine forfædres, indtil disse menneskers oldeforældre tog det fra os, og nu bliver det så taget fra dem – ikke af en hær denne gang, men af de skide sataner der,« og peger mod banken.

Selv den mindste birolle spilles så troværdigt, at man kommer til at holde af dem – og med begge sider af loven. Her ses Texas Rangeren Alberto (Gil Birmingham) udspørge servitricen Jenny Ann der spilles af Katy Mixon. Foto: Scanbox 
Selv den mindste birolle spilles så troværdigt, at man kommer til at holde af dem – og med begge sider af loven. Her ses Texas Rangeren Alberto (Gil Birmingham) udspørge servitricen Jenny Ann der spilles af Katy Mixon. Foto: Scanbox 
Vis mere

Den skotske instruktør David Mackenzie (’Starred Up’) har lavet en lille, lun, men stor film i et smukt landskab fyldt med selvtillid, hvor skuespil, dialog og musik går op i en højere enhed. Den fortæller så meget med så lidt til matchende originalmusik af Nick Cave og Warren Ellis.

Jeff Bridges er perfekt som den aldrende Texas Ranger, Ben Foster er storebroren og spiller som altid røven ud af bukserne, mens Chris Pine overrasker positivt som lillebror Toby. Ja, selv den mindste birolle spilles så troværdigt, at man holder af dem alle – og med begge sider af loven.

5 ud af 6 stjerner
'Hell or High Water', Drama, USA, 2016.
Instruktør: David Mackenzie.
Premiere i udvalgte biografer.

Se trailer: