Hvis du elsker at spille Gran Turismo, er du måske også en af dem, som drømmer om at blive en rigtig racerkører. Og netop det giver GT Academy playstation-spillere mulighed for at konkurrere om. GT Academy er en international virtuel-til-virkeligheds konkurrence, der giver de bedste Gran Turismo spillere chancen for at blive vaskeægte racerkørere. Spillerne skal først udmærke sig i en lang række virtuelle løb, hvorefter de bedste spillere til sidst vil blive inviteret til at deltage i en sidste udvælgelsesrunde. Her bliver de virtuelle biler skiftet ud med rigtige Nissan sportsbiler, og det er her at de for alvor bliver målt på, om de har en rigtig racerkører gemt i maven.

Konkurrencen blev skabt i 2008 af Sony Computer Entertainment Europe og Polyphony Digital Inc. i samarbejde med Nissan Europe, og er vokset i popularitet lige siden.