"The Sound of Music" har torsdag premiere på Det Ny Teater i København, og den populære musical har Maria Lucia i hovedrollen som nonnen Maria.
Mange vil formentlig tænke tilbage på Julie Andrews, som uddødeliggjorde von Trapp-familiens barnepige i filmudgaven fra 1965, men Maria Lucia er ikke begejstret for en sammenligning.
Heller ikke musicalens instruktør Daniel Bohr vil tale om en sammenligning med Andrews.
»Jeg har fået lov til at lave forestillingen i Norge med kæmpe talenter som f. eks., Sissel Kyrkjebø, da hun kun var 19 år, og nu har jeg den glæde at kunne lave musicalen med Maria Lucia, som jeg har håbet på i flere år, fordi Maria Lucia er en sjælden personlighed og talent. Derfor er det ikke vanskeligt at se bort fra Julie Andrews. Jeg kan betro dig, at jeg ikke har set filmen mere end tre gange. Engang da jeg var barn, og to gange, da jeg ville se, om der var ting i filmen, der kunne bruges i teaterforestillingen. Så jeg er ikke påvirket af hverken filmen, Julie Andrews eller Christopher Plummer. Det var fantastiske præstationer. Men nu har jeg en Maria, der bestemt ikke er Julie Andrews - det er Maria Lucia, og vi skaber en Maria von Trapp udfra den måde, Maria Lucia føler rollen.
Jeg har svært ved at forestille mig Maria Lucia i et kloster?
»Nej, men hvis man havde været forældreløs, og hvis man var blevet placeret i klostret for overhovedet at få en uddannelse. Men hun er en rebel. Om Maria Lucia er en rebel, ved jeg ikke, men hun er en bestemt pige og ligger meget tæt op ad den bestemthed, som den ægte Maria havde i historien, og derfor er der ingen sammenligning mellem Maria Lucia og Julie Andrews.
Det er magien i stykket - og jeg tror, Maria Lucia har elementer i sig som menneske, der gør, at det bliver enormt troværdigt. For det første har hun stemmen, og så har hun en enorm uskyldighed og barnlighed på sin helt specielle personlige måde,« siger Daniel Bohr, der har instrueret Maria Luca i ’Lyset over Skagen’ i 2007.
’The Sound of Music’ indeholder også et meget aktuelt tema om flugt, fordi familien er nødt til at flygte over bjergene fra nazisterne for at kunne bevare et liv i frihed. Daniel Bohr havde selv havde modet til at bryde op og forlade sit fædreland og slå sig ned i Danmark for 43 år siden og skabe sig en karriere som teaterinstruktør.
En kæmpe byrde
»Flugt i vor tid er en kæmpe byrde - ikke bare for dem, der oplever det selv, men også for dem, der skal tage imod og hjælpe. Derfor er der i ’The Sound of Music’ patriotisme, fædrelandskærlighed, der er kaptajnen, der nægter at lade sig kue og undertrykke, som nægter at tjene en fremmed magt, og alle dem omkring ham, der accepterer og vælger at være ja-sigere for at kunne leve videre.
Men så er der spørgsmålet, hvordan flygter vi, og hvorfor flygter vi, og hvad skal vi med vores liv, når vi forlader alt det, vi havde engang?
Det er et vanvittig aktuelt og spændende og rystende emne. At denne forestilling er flettet sammen med virkelighedens fortælling - med kærlighed og romantik - og vel vidende, at det er baseret på erindringer af en ægte person, gør det endnu mere aktuelt. Det er ikke grebet ud af luften som en Harry Potter, men skrevet af en pige, der egentlig ville vie sit liv til Jesus og Gud, men som finder kærligheden på en anden måde. Som abbedissen siger: Du kan være rolig. Kærlighed er ikke kun til Gud. Det kan være kærlighed fra et barn til sine forældre, kærlighed kan være fædrelandskærlighed, og kærlighed kan bestemt være mellem mand og kvinde,« siger han.
Daniel Bohr har været instruktør på ’The Sound of Music’ otte gange,bl.a. i Chile, Madrid, Norge og Aalborg.
