Tandkødssygdomme kan have mange årsager, men glem ikke at tage dårlig ernæring med i betragtning. Mangel på c-vitamin kan fremme blødende tandkød, der kan udvikle sig til tandkødsbetændelse hvis det ikke behandles.

Hvis du lider af blødende tandkød og din tandlæge ikke mener, at det skyldes dårlig mundhygiejne bør du reevaluere din ernæring. C-vitamin hjælper kroppen med at vedligeholde knogler, tænder og brusk, og det hjælper også med sårheling.

Sørg for at spise fødevarer der indeholder store mængder c-vitamin. De er nemme at finde. Appelsiner, søde kartofler og rød peberfrugt har især et højt c-vitamin indhold. Prøv at få dine c-vitaminer fra selve frugten og grøntsagerne i stedet for fra frugt- og grøntsagsjuice. Udover at have et højt sukkerindhold, er de fleste frugtjuice meget syreholdige og de kan fremme nedbrydning af tandemaljen. Frugtjuice er ok i mindre mængder, men drik det sammen med et måltid, eller med et sugerør så du minimerer juicens kontakt med dine tænder.

C-vitamin er vandopløseligt, hvilket betyder at kroppen ikke gemmer det på lang sigt, og at du har behov for det hver dag. Multivitaminer eller c-vitamin kosttilskud kan hjælpe dig med at få nok, især hvis du er syg eller følger en diæt, og du ikke får spist nok frugt og grøntsager. Mange multivitamin-kosttilskud indeholder c-vitamin, eller også kan du finde et kosttilskud der kun indeholder c-vitamin. Daglig anbefalet tilførsel for voksne og børn over 10 år er 60 mg og for børn fra 1-10 år 40 mg.


VIND med Oral-B

Vil du være med i lodtrækningen om, at vinde et gavekort på 10.000 kr. eller en elektrisk tandbørste fra Oral-B, så klik her.