En meningsmåling fredag gav Storbritanniens konservative regeringsparti sølle 14 procent af stemmerne, hvis der var valg nu. Det er det laveste nogensinde i historien – labour fik 53 procent i meningsmålingen udført af People Polling.
Man kan roligt konstatere, at døgnfluen Liz Truss har skabt en selvforskyldt krise af historiske proportioner, og undtaget en fuldstændig vanvittig udvikling, står Labour med sikkerhed til at generobre magten ved næste valg.
Men måske er denne vanvittige udvikling faktisk på trapperne. Boris Johnson meldes på vej hjem fra sin ferie i Caribien for at prøve at vinde næste uges kampvalg. Det vilde er, at det ikke er umuligt, at han gør det.
Marmite er en britisk spise, der i den grad deler vandene og ligefrem reklamerer med det. ‘Du enten elsker det eller hader det’ skriver producenten i sine reklamer om den besynderlige og meget britiske gærekstrakt, man smører på brødet.
Briterne har det lidt på samme med Boris Johnson. Der er virkelig mange, der ikke kan fordrage ham også i eget parti.
Men på trods af at han for seks uger siden måtte forlade Downing Street 10 i vanære efter at have brudt den nedlukningslov, han selv havde lavet, kan han være på vej mod en af historiens mest bemærkelsesværdige comeback.
Det er simpelthen muligt, at den skandaleombruste populist imod alle odds, igen kan kalde sig premierminister fredag den 28. oktober.
Lige siden Liz Truss’ ufattelige nedtur nåede sit klimaks, da hun efter bare 44 dage som premierminister måtte kaste håndklædet i ringen, har Boris Johnson igen fyldt de britiske forsider.
I skrivende stund er han ikke favorit, det er Rishi Sunak, men han haler ifølge bookmakerne allerede ind på sin tidligere finansminister.
BoJo er garant for både underholdning og uforudsigelighed, men han er desværre også nærmest statsgaranteret leverandør af skandaler, og hvad mere er, han blæser højt og flot på sit lands love og regler.
Allerede før han kom til magten, advarede Max Hastings, hans gamle arbejdsgiver, da Boris Johnson var journalist, om, at han simpelthen ikke var værdig til jobbet.
BoJo blev dengang fyret fra sit job for at finde på historier og vinkler, der var pure opspind. Max Hastings advarede om, at Boris ville vise sig som en katastrofal leder for sit land, og på mange måder fik han ret.
Boris Johnson har i det hele taget været et dyrt bekendtskab for briterne.
Uden ham intet Brexit.
Boris lovede som bekendt efterfølgende at få bruddet med EU til at blive virkelighed. Men hans »Take Back Control«-slogan viste sig helt hen i vejret. Hans regering virkede ofte som et skib uden kaptajn og styrmand, der vilkårligt flakkede hid og did.
Så hvordan i alverden kan denne mand være et godt bud på at genvinde magten, under tre måneder efter han måtte slippe den?
Svaret er enkelt nok, De Konservative er desperate, og i nødens stund klynger man sig til den, der virker stærkest.
Og man må lade Boris, at han tror på sig selv.
Han forudsagde ovenikøbet begivenhedernes gang, da han i sin afskedstale sammenlignede sig selv med den gamle romerske statsleder, der forlod sit embede, men kom Rom til undsætning, da landet standede i våde, og Rom bad ham komme tilbage.
Sådan vil Boris Johnson gerne se sig selv, og han vil formodentlig skrue yderligere op for sine Churchill-efterligninger den kommende uge.
Men Boris Johnson er ingen Churchill, han er en frygtløs kaospilot, der før eller siden styrter ned med sit fly. Han efterlader ødelæggelse der, hvor han har været, men slipper som regel fra det uden en skramme.
For underholdningsværdiens skyld kan man måske i sit stille sind tænke, at det da kunne være ret lystigt med Boris tilbage i Nummer 10, men for Storbritannien og Europas skyld, må vi håbe, at det ikke sker.
Der er altid noget skæbneagtigt over det, når Boris Johnson melder sin ankomst.
Hvis Rishi Sunak eller Penny Mordaunt vinder kampvalget, så er De Konservative på vej mod et klart og velfortjent valgnederlag, hvilket vil give briterne en chance for at trække vejret og overveje, om de overhovedet er på vej det rigtige sted hen.
Hvis Boris Johnson vinder, så kan alt ske, og det er i denne ulykkelige situation for briterne ikke en god ting.
Boris Johnson er mange gange blevet sammenlignet med Donald Trump, og ligesom Trumps mulige tilbagekomst er farligt for USA, så er Boris Johnson det desværre også for Storbritannien – men det betyder ikke, at han ikke er premierminister om en uges tid.
