Mandag er Folketingets partiledere inviteret til møde hos justitsministeren med deltagelse af Rigsadvokaten. Det handler om FE-sagen og håndteringen af spørgsmålet om tidligere beskæftigelses-, finans- og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens parlamentariske immunitet. Hele sagen er en omgang kluddermutter af episke proportioner.

Parlamentarisk immunitet kan man spore helt tilbage til det antikke Rom, og i Danmark er immuniteten sikret i grundloven, hvor den falder i to dele: beskyttelse mod strafferetlig forfølgning og beskyttelse mod ansvar for ytringer i Folketinget.

Der er tradition for at ophæve immunitet i forhold til det første, men ikke for det andet. Historisk har Folketinget altså besluttet, at man skal retsforfølges, hvis man for eksempel begår vold, men ytringsfriheden skal beskyttes.

Den tidligere minister har luftet spekulationer om, hvorvidt anklagen mod ham er politisk. Altså, at regeringen har ønsket at lukke munden på en politisk modstander, og han har oplyst, at sigtelsen udelukkende er baseret på offentlige udtalelser.

Vi formoder, at sagen handler om, at han har bekræftet eksistensen af en NSA-aflytning, som vi sådan set allerede vidste eksisterede, men som det officielle Danmark ikke havde vedkendt sig.

Det ligner en sag om ytringsfrihed, men det er også en sag om statshemmeligheder, som kræver særlig sikkerhedsgodkendelse, og som folketingsmedlemmerne lige nu har udsigt til at skulle tage stilling til i blinde.

Mandag kan partilederne så få yderligere oplysninger, men flere partier og partiledere er allerede kritiske over for udsigten til at skulle træffe en så afgørende beslutning, uden at det enkelte folketingsmedlem kan få fuld indsigt i sagen.

Grundloven sikrer, at det enkelte medlem kun er bundet af egen overbevisning – altså sit eget helt personlige syn på sagen og ikke, hvad deres partier måtte mene om en sag. Læg dertil, at offentlighed er et grundlæggende princip i retsstaten.

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det er derfor stærkt usandsynligt, at partilederne vender tilbage fra mødet på mandag med en klar anbefaling om, at deres folketingsgrupper stemmer for ophævelse af Claus Hjort Frederiksens immunitet.

Der tegner sig derimod et længere forløb om, hvordan Folketinget kan få mest mulig indsigt i sagen. Og det overbeviser næppe ret mange i Folketinget, at justitsministeren ikke selv vil have problemer med at stemme om immuniteten, »fordi for mig er det afgørende Rigsadvokatens indstilling«, oplyste Mattias Tesfaye fredag. Ikke mindst for regeringens støtteparti, Enhedslisten, er offentlighed i retsplejen helt afgørende.

De borgerlige partier er også stærkt kritiske. Nye Borgerliges partileder, Pernille Vermund, har fået afslag på at medbringe juridisk bistand til mødet mandag. Det ville da også kræve, at vedkommende var sikkerhedsgodkendt på øverste niveau. Vermunds argumentation viser udfordringerne for hver enkelt MFer:

»Jeg er ikke jurist, og når jeg ikke må tage juridisk bistand med til orienteringen, har jeg ikke optimale betingelser for at vurdere orienteringen. Samtidig låser det mig i forhold til at kommunikere om sagen, fordi jeg får svært ved at modbevise, at det, jeg udtaler mig om, ikke stammer fra et fortroligt rum. I værste fald ender jeg i samme situation som Claus Hjort,« sagde hun fredag til Berlingske.

En hel stribe tidligere topembedsmænd har meget usædvanligt tilkendegivet, at sagen burde have været håndteret helt anderledes, så man ikke var endt i denne situation. Men nu er vi her: Regeringen er nødt til at reagere på Rigsadvokatens anbefaling om at rejse tiltale.

Det forudsætter en ophævelse af Claus Hjort Frederiksens immunitet, som Folketinget kan få meget svært ved at give, uden fuld indsigt i sagen – som de næppe får. Og det kan i sidste ende betyde, at Claus Hjort Frederiksen ikke får chancen for at blive renset for beskyldningerne mod ham.

Man fristes til at bruge det amerikanske udtryk 'cluster fuck', men lad os nøjes med det pænere danske 'kluddermutter'. De eneste, der ikke har gjort noget forkert i sagen, sidder nu med ansvaret: Folketinget. Og de skal ikke tage stilling til skyld, men kun til immunitet.


Miljøminister Lea Wermelin (S).
Miljøminister Lea Wermelin (S). Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Ugens næser

Miljøminister Lea Wermelin og transportminister Trine Bramsen fik fredag en næse i sagen om Lynetteholmen, selvom sidstnævnte var minister på et helt andet område, da forseelsen fandt sted.

Et flertal i Folketinget er utilfredse med, at Wermelin ikke i forbindelse med forhandlingerne om anlægsloven for Lynetteholmen oversendte et kritisk brev fra den svenske miljøminister til Folketinget.

Samtidig er en del af projektet bygget på gammel forskning. Men da begge ministre har erkendt fejlen, er der ikke tale om en stor næse. Til gengæld bliver projektet nu forsinket et år. Da projektet først forventes færdigt i 2070, vil der være rig mulighed for yderligere forsinkelser undervejs.

Foto: LEHTIKUVA
Vis mere

Ugens ansøgning

Finland er klar til at søge om optagelse i NATO, og befolkningen bakker massivt op. Snart forventes Sverige at følge trop. Det er ikke lang tid siden, det var utænkeligt, men på få måneder forvandlede det sig til logisk.

Det er fortsat, som om historien har ramt en jetstrøm oven på krigen i Ukraine. Og selvom det er imponerende, hvor stærkt sammenholdet i Europa er, og hvor hurtigt nationer evner at tilpasse sig nye omstændigheder – hvis man ser bort fra uafhængighed af russisk gas – så skal vi huske at have hovedet med.

Der træffes lige nu beslutninger med vidtrækkende konsekvenser, som bør tænkes grundigt igennem. NATO vil, med optagelse af Finland og Sverige, bliver militært meget stærkere, men vil samtidig få udvidet det område, vi skal forsvare, markant. Ikke mindst den 1.300 kilometer lange grænse mellem Finland og Rusland kan tage pusten fra enhver.

For slet ikke at nævne, at Rusland naturligvis vil svare på udsigten til en NATO-udvidelse. Bemærk i øvrigt, at de to lande træffer denne afgørende beslutning uden folkeafstemninger.

Politisk ordfører for Enhedslisten Mai Villadsen.
Politisk ordfører for Enhedslisten Mai Villadsen. Foto: Mathias Eis
Vis mere

Ugens årsmøde

Enhedslisten holder årsmøde, og der er lagt i kakkelovnen til nogle både spændende og dramatiske diskussioner i partiet, som både skal tage stilling til forholdet til EU og NATO, hvor partiet har slået sig på sig selv i den seneste tid, hvor de internationale fællesskaber har fyldt meget.

Der er på mange måder lagt op til en generationskonflikt i Enhedslisten, mellem den unge progressive garde med afsæt i Christiansborg og den mere klassiske tilgang fra dele af baglandet.

Mange på Christiansborg vil derfor i weekenden sidde og grine smørret i skægget over Enhedslistens ballade, men som almindelig borger kan man også vælge at følge processen med nysgerrighed.

Man kan nemlig sige meget om Enhedslisten, men de demokratiske processer får lov at fylde og være besværlige. Og det er meget sjovere at følge end partier, hvor medlemmer er reduceret til klappepølser.

Andre læser også