Lige om lidt starter den politisk sæson med den velkendte serie af sommergruppemøder fra alle partierne, hvor de vil forsøge at sætte en dagsorden for efteråret.

Men nogle gange er det ikke politikerne, der bestemmer, hvad vi skal tale om.

Det gør i stedet omstændighederne.

Omstændighederne har i forvejen dikteret, hvad den halve valgperiode, der nu er gået, skulle handle om: Covid-19 har overskygget det meste.

Det ser desværre ikke ud til at ændre sig. Det er ikke bare en deltavariant i fri galop, som skræmmer, men også de mange afledte effekter af covid-19. Mest presserende er den akutte mangel på arbejdskraft flere steder i samfundet.

Der er også den omstændighed, at der er en overenskomstkonflikt med sygeplejerskerne, som ikke kan blive ved i det uendelige. Oven i den problemstilling kommer så, at manglen på velfærdsarbejdere som pædagoger, sygeplejersker og lærere vokser dag for dag.

Og nå ja, det samme gælder for håndværkere, som vi heller ikke kan undvære. Og den hårdt pressede servicesektor kan ikke få medarbejdere nok til at kunne klare sig ovenpå to år med nedlukninger og restriktioner, som mange med nød og næppe har overlevet.

Og så er der naturligvis den helt overskyggende omstændighed, at klimaudfordringerne langtfra er løst. Selvom der sker politiske fremskridt, ser det hele ret forkølet ud, i forhold til hvor vigtigt problemet er. Og i denne uge passede verden den dag, hvor vi forbruger mere, end kloden kan nå at gendanne. For Danmark skete det faktisk allerede i marts.

Der er også den lavpraktiske omstændighed, at der er valg til kommuner og regioner i efteråret. Det tager tid og opmærksomhed fra de store internationale og nationale dagsordner til fordel for de nære – og det efter en tid, hvor det hele har været lige lovligt nært. Det bliver den første valgkamp i Danmark uden de obligatoriske håndtryk, som ellers kan skabe en afgørende kontakt mellem politikere og borgere.

Og oveni det hele kommer der så tre saftige politiske sager, som er filtret godt ind i både jura og tykt spin: rigsretssagen mod tidligere minister Inger Støjberg, svindelsagen mod Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, og Folketingets granskning af minkskandalen.

Der er med andre ord lagt op til en politisk sæson, hvor store dele af indholdet, samtalerne og mediedækningen vil kunne gøre de fleste af os i halvdårligt humør. Og det er før, politikerne overhovedet selv er begyndt at sætte dagsordener. Man kan blive helt fristet af at montere ørepropper og styrthjelm og få lagt et drop med antidepressiver fra start.

Men der er vej frem. For nok længes vi tilbage til nogle almindeligheder, men langt de fleste borgere har også tænkt over mange ting, som de gerne så ændret nu. Det er mærkværdigt, at politikerne – nationalt og lokalt – ikke er bedre til at samtale med borgerne om det.

Men det forudsætter politikere, der ikke bare prædiker til en passiv menighed.

 

Ugens skamfulde

Tilbagetrækningen fra Afghanistan er i fuld gang, og det samme er Talibans fremmarch med trusler om at tage hævn over alle, der har hjulpet de vestlige styrker i landet. USA er i fuld gang med at få flyttet afghanere, der har hjulpet dem ud af landet og i sikkerhed. Det er ikke sikkert, de får asyl i USA, men man starter i det mindste med at få dem i sikkerhed. Hvad gør Danmark? Danmark har en tolkeaftale, som kun har ført til, at under ti mennesker har fået asyl i Danmark, men har mulighed for at give en økonomisk hånd til at flytte et andet sted hen i Afghanistan. Det hjælper dog næppe, hvis Taleban overtager det hele. Og imens forsikrer man om, at man skam ikke efterlader noget i en usikker situation. Mange politikere inviterer til, at borgere kan prøve at være 'politiker for en dag' – mon en af dem melder sig frivilligt til at være 'tolk for en dag'?

Ugens bekymring

Om en uges tid starter børnene i skole igen. Mange er kommet hjem fra udlandet, hvor smitten stiger i ferieparadiset. Og selv dem, der har været på ferie i Danmark, har nok været tæt på mange mennesker et par gange undervejs i ferien. Mon alle forældre og børn lader sig teste før skolestart, og før de møder ind på job, når så mange voksne nu er færdigvaccinerede? Det er ikke mange, men der er faktisk to børn i Danmark, der er døde med covid-19, så hermed en opfordring til, at vi passer på hinanden med en ekstra test eller to, før vi mødes igen.

Ugens opmuntrende

Sommeren har budt på en nærmest uendelig debat om støjgener og dårlig opførsel, hvor der er badegæster. Men mod slutningen på ferien blev der ligefrem klaget over, at nogle unge kvinder havde nydt solen topløse på en altan. En klage havde ikke været min første tanke. Jeg vil i stedet udråbe et højt hurra for, at de bare bryster er tilbage! Engang for ikke så længe siden endda kæmpede brave mennesker en indædt kamp for, at kroppen var naturlig og ligestillet. Hvis mænd kan gå med bar overkrop, kan kvinder også. Men så skyllede en bølge af blufærdighed over landet, og i mange år har strandene været blottet for lykkelige nøgne børnenumser og mangfoldige fritgående bryster. Velkommen tilbage! I har været savnede!