»Det er ekstremt stressende hele tiden at have i baghovedet, at du ikke er velkommen.«
Sådan siger Simon Nielsen på 32 år. Han har levet som hjemløs i otte år. Men for to år siden ændrede tilværelsen sig drastisk for den tidligere fisker.
Her blev det såkaldte zoneforbud indført af VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Det betyder, at hjemløse risikerer at blive udvist fra kommunen, de opholder sig i, hvis de bor i såkaldte 'utryghedsskabende lejre'.
Men selvom loven blev vedtaget for at komme lejre med omrejsende rumænere til livs, er flere danske hjemløse blevet smidt ud af for eksempel Københavns Kommune blot for at stå med få venner i mindre grupper på gaden.
»Hvis jeg står med et par venner et sted i København, kan politiet give mig forbud mod at være i hele København i tre måneder. Hvis jeg bryder det forbud, ryger jeg direkte i fængsel i syv dage,« siger Simon Nielsen, der har solgt hjemløsebladet Hus Forbi i fem år. Han var på besøg i B.T.s livestudie og svare på spørgsmål. Du kan se hele videoen øverst i artiklen.
»To af vores sælgere fik zoneforbud, fordi de lå og sov ved Rundetårn. Det, var der åbenbart nogen, der syntes, var forkert. Så de ringede til politiet. Det er skræmmende,« fortæller Simon Nielsen og fortsætter:
»Hvis vi opholder os sammen helt ned til to personer ad gangen, kan det anses for en lejr. Så i bund og grund er det blevet kriminelt at være hjemløs.«
Lovgivningen må nemlig ikke diskriminere, så derfor kan der ikke laves love, der kun retter sig mod rumænere. Så selvom det ikke har været politikernes hensigt at ramme danske hjemløse, er det sket i flere tilfælde.
Men trods kritik fra hjemløseorganisationer og jurister afviste nu tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sidste år at ændre loven.
Det ser dog ud til at ændre sig. For i det såkaldte forståelsespapir – den skriftlige aftale mellem Socialdemokratiet SF, Enhedslisten og De Radikale – fremgår det, at man vil fremlægge forslag, der:
'Præciserer forbuddet mod at etablere eller opholde sig i såkaldte utryghedsskabende lejre og politiets dertilhørende mulighed for at udstede et zoneforbud, så det tydeliggøres, at hensigten er at sætte ind over for personer, der har etableret sig i permanente lejre, og ikke hjemløse, der er tvunget til at overnatte udendørs.'
»Jeg er spændt på, hvad der kommer til at ske, og om jeg kan slippe for at sove og være bange,« siger Simon Nielsen, der dog stadig er skeptisk.
»For man må stadig ikke diskriminere, så jeg kan ikke se, hvordan det skal blive ved med at være der, uden det skal kunne ramme mig, mine kolleger og andre hjemløse.«
Desuden skal Mette Frederiksen (S) ifølge Simon Nielsen også reparere på tilliden.
»Mette Frederiksen stod til vores 20-års jubilæum i Odense for tre år siden og lovede at være vores stemme i dansk politik. Og så stemmer hun et zoneforbud igennem året efter. Så hun skylder at gøre noget godt. Alle partier skylder at få nedbragt antallet af hjemløse,« siger han med henvisning til, at Danmark har den højeste stigning af unge hjemløse i Norden.
»Hun skal ikke glemme, hvad der står i papiret. Og jeg sagde til hende så sent som på Folkemødet, at hun bare skal ringe, hvis hun skal bruge hjælp til ideer. Så jeg håber, hun ringer en dag, så vi kan få en snak om, hvordan vi kommer ud af det her.«
Selv foreslår Simon Nielsen, at der bygges flere billige boliger, at afskaffe 225-timers reglen og uddannelsesydelsen, som betyder, at unge under 30 uden uddannelse ikke kan modtage kontanthjælp, men i stedet får et beløb svarende til SU.
Desuden mener han, at problemet med såkaldte romalejre er et problem, der skal løses på EU-plan.
