Inger Støjberg nærmer sig en rigsretssag med stormskridt.
Det står klart efter onsdagens nye advokatvurdering. Folketinget udpegede to advokater før jul, der på baggrund af Instrukskommissionens rapport skulle vurdere, om der var basis for en rigsretssag, som kunne føre til dom.
Det vurderer de.
Inger Støjberg udtrykte forbavselse over den konklusion umiddelbart efter og undrede sig i øvrigt over, at »advokaterne ikke har foretaget et selvstændig stykke arbejde. De har blot sig lagt i sporet af kommissionens konklusioner. Folketingets partier er overhovedet ikke blevet klogere«.
Har hun en pointe, for hvorfor skulle der egentlig nye advokater til, når det blot blev en gennemgang af sagens konklusioner? Det er vigtigt at huske, at kommissionens opdrag netop IKKE var at undersøge og vurdere, om der er basis for en rigsretssag, der kan føre til en domfældelse af den tidligere minister. Derfor var de nye advokaters vurdering nødvendig, og derfor tager Støjberg fejl i sin undren.
Jura er ikke en eksakt videnskab, der er altid plads til skøn. Andre advokater – godt nok sat i arbejde af Venstre – er kommet frem til en anden mulighed. De skønner, at det er tvivlsomt – eller slet ikke sikkert – at Støjberg vil blive dømt ved en kommende sag.
'Kan/kan ikke dømmes' afgøres formentlig af, hvordan det notat, som Inger Støjbergs forsvar bygger på, bliver vurderet. Notatet dukkede op under kommissionens arbejde og har ikke tidligere været præsenteret for andre politiske partier på hverken samråd eller andre drøftelser i de år, Støjberg var minister. Notatet indeholder en sætning, der pointerer, at den gældende lovgivning ikke må tilsidesættes, og dermed frikender det Inger Støjberg.
Kommissionen og de to nye advokater vurderer derimod ikke notatet som væsentligt, da det senere blev tilsidesat af en efterfølgende pressemeddelelse fra Inger Støjberg. Notatet findes, men det betyder ikke noget, siger advokaterne. Det gør det, mener Støjberg, men det er påfaldende, at det slet ikke har været offentligt kendt tidligere. Hun har ikke på noget tidspunkt under hele den politiske sag med at adskille barnebrudene viftet med det papir.
Hun har haft en politisk intention om at være hård og uforsonlig på udlændingeområdet. De gamle mænd skulle skilles fra de unge kvinder. Der skulle ikke være nogen slinger i valsen og slet ikke antydes, at det kunne være ulovligt for nogle af parrene.
Flertallet af det politiske miljø var i 2016 fuldstændig på Inger Støjbergs side. Hun var faktisk under pres for ikke at handle hurtigt nok.
»Det er muligt, at man i nogle lande og kulturer har en bestemt indstilling, men det har vi ikke i Danmark. Man skal leve efter de regler og normer, som vi har i Danmark.«
Det kunne lyde som et citat fra Støjberg, men det er taget fra en Ritzau-artikel i januar 2016, hvor Dan Jørgensen i stærke vendinger kritiserede ministeren for ikke at kende til problemet. Socialdemokraten og den nuværende klimaminister kaldte hende derefter i samråd. Der skulle ske noget, kunne man forstå på flere politiske partier.
Inger Støjberg står ikke anklaget for at at have skilt barnebrudene fra deres mænd, men fordi hun gjorde det ulovligt og efterfølgende misinformerede Folketinget.
Det er alvorligt og skal naturligvis have en konsekvens.
Vi har ikke bedre måder at retsforfølge ministre på end ved en rigsretssag. Den bliver til gengæld lang og meget bekostelig. Straffen bliver formentlig begrænset.
Det er de politiske partier, der afgør, om rigsretten skal indkaldes. Den består af 15 højesterretsdommere og 15 særligt udvalgte folketingsmedlemmer. De fleste forventer, at partierne stemmer ja, men de kunne samtidig overveje, om der skal laves en ny og anderledes måde at retsforfølge ministre på.
