Der er noget galt. Helt galt!
Vores nedlukning bygger på prognoser lavet af Statens Serum Institut. Hvordan vil smitten udvikle sig i samfundet, hvis vi åbner for de forskellige dele af samfundet? Senest er skolerne for de små elever blevet åbnet efter en ny beregning.
Prognoserne er nærmest hellige og benyttes af regeringen, når for eksempel sundhedsminister Magnus Heunicke skal forklare, hvorfor netop de store børn ikke kan komme i skole. Beregningen viser, at smitten vil sprede sig, og dermed er den diskussion lukket, ifølge ham.
Men prognoserne og deres modeller er langt fra at være neutrale og dermed indiskutable. De er i høj grad styret af Statsministeriet.
Lige fra begyndelsen af, da smitten kom til Danmark og den store nedlukning i marts 2020, har regeringen valgt at benytte worst case-scenariet, hver gang der skal træffes en beslutning. Det er Statsministeriet – hvad enten det er departementschef Barbara Bertelsen eller Mette Frederiksen – der har lagt kursen. Det er ikke Statens Serum Institut. De har til gengæld for ofte regnet forkert.
Da smitten spredte sig i befolkningen i 2020, voksede bekymringen for, at hospitalerne kom under pres. Den første store analyse fra SSI antog, at der ville blive behov for flere respiratorer til at klare de mange syge. Prognosen antog, at der ville blive brug for 827, og da det danske sundhedsvæsen ikke havde så mange stående på lager, blev der råbt alarm. De danske hospitaler har 433 respiratorer, og der blev hurtigt indkøbt 150 nye. De danske privathospitaler blev tvangslukket, og alle ledige på universiteter og i forsvaret blev gjort klar.
Det var en kæmpe fejlberegning. I dag får 66 danskere hjælp af en respirator, og der har på intet tidspunkt været flere end 100 danskere, der havde brug for den intensive hjælp.
Den uvildige redegørelse fra professor Jørgen Grønnegaard Christensen kalder antagelserne for 'ekstreme'. Læs det lige igen: Vores prognose for presset på hospitalerne var ekstrem. Og misvisende.
Måske var det derfor, at tidligere direktør hos SSI, Kåre Mølbak, forsøgte at få en anden og noget mildere beregning med, da første prognose skulle offentliggøres. Han kunne godt se, at det var galt. Men det blev afvist, ifølge redegørelsen.
Det var en politisk beslutning.
Prognoser over smittens udbredelse bliver brugt hver evig eneste dag. Sundhedsminister Magnus Heunicke siger ved enhver lejlighed, at vores ofre skal sikre, at sundhedsvæsenet ikke bliver presset. Men sandheden er, at sundhedsvæsenet ikke er presset af covid-19. Magnus Heunicke taler mod bedre vidende.
Siden de første forkerte beslutninger om indkøb af respiratorer er et hav af beslutninger taget på samme måde. Worst case-beregninger giver dramatiske beslutninger. Alle mink blev aflivet, 1.100 familier mistede deres indtægt, og de fik tilsammen 18 milliarder kroner i erstatning. Beslutningen blev truffet efter en beregning, der viste, at 'Cluster 5' kunne gøre mink og Nordjylland til Wuhan II. Altså en helt ny pandemi kunne begynde i Nordjylland og sprede sig til resten af verden. Det har siden vist sig at være helt forkert, men det værst tænkelige scenario fik politi, forsvar og sundhedsmyndigheder i marken for at slå millioner af mink ihjel – frivilligt eller med tvang.
Beregninger for smitteudbredelsen, indlæggelser på sygehuse og genåbninger er alle baseret på, at det værst tænkelige kan ske.
Det er vel godt at være forberedt på det værste, vil nogen sikkert sige. Det er desværre forkert, for man kan ikke tillade sig at se isoleret på bekæmpelsen af coronavirus. Alle beslutninger i forbindelse med corona har en betydning for alle andre mennesker med sygdomme eller almindelige sundhedsforhold.
De unge lider i øjeblikket, viser utallige undersøgelser. De ældre er angste, og plejehjemmene er i alarmberedskab. Danskere med kræft og hjertesygdomme bliver behandlet alt for sent. Alle andre sygdomme er blevet underlagt bekæmpelsen af corona, men livet står ikke stille, selv om vort samfund står helt stille.
Den seneste beregning fortalte alle unge og ejere af de tvangslukkede butikker, at der er lange udsigter til en genåbning. Prognosen var igen politisk dikteret. Det hele var slået sammen i en pærevælling, og med det værst tænkelige scenario ved ingen, hvornår skolen eller frisøren åbner.
Vi må forlange, at Sundhedsstyrelsen og Søren Brostrøm tager magten tilbage og leverer fornuftige prognoser, der ikke altid er baseret på, at det værst tænkelige sker. Efter et år med corona ved vi nu, at det ikke er virkeligheden.
