'Anklager anmoder om lukkede døre, så ikke yderligere info p.t.'
Det er en standardsætning, der slutter de fleste opdateringer fra landets politikredse, når de skriver om grundlovsforhør på Twitter.
Og det gør de tit, ofte dagligt.
Der kan være mange gode grunde til, at anklagemyndigheden ikke ønsker at dele politiets viden og fund i en indledende del af en efterforskning. I hvert fald, hvis man ser det fra politiets side. Det er klart, at deres arbejde er nemmere, når det foregår i skyggerne uden for pressens synsvidde.
Seneste eksempel er sagen om en plejehjemsansat i Randers Kommune, der er varetægtsfængslet, efter flere borgere på hendes arbejdsplads er blevet indlagt og genindlagt med forgiftninger af medicin, de slet ikke burde have haft. En enkelt borger er endda afgået ved døden.
Onsdag var den sigtede kvinde for tredje gang i retten. Anklagemyndigheden ønsker at forlænge hendes varetægtsfængsling for at undgå, at hun kan påvirke vidner i sagen. Anklagemyndigheden bad igen om lukkede døre, så sagen kunne blive behandlet uden pressens tilstedeværelse.
På trods af massive protester fra de tilstedeværende journalister valgte dommeren at sende pressen uden for døren.
Ingen er altså blevet klogere på, hvorfor en midaldrende kvinde er sigtet i en sag, der tilsyneladende har kostet mindst én beboer på Plejecenter Tirsdalen livet. En historisk sag, potentielt.
Rygterne kan fortsætte. Er hun mistænkt for at begå overlagt drab, eller er det blot en fejl på grund af et misforstået hensyn til de ældre? Offentligheden kender til sagen, men ingen kender til detaljerne. Sådan vil det fortsætte mindst de næste fire uger, til den sigtede igen skal fristforlænges.
Men handler det blot om, at pressen vil snage og skrive spændende historier? Nej, det er større end det.
Ifølge Grundloven er der åbenhed i retsplejen. Det er til, for at offentligheden kan kontrollere, hvordan retsplejen bliver udført. Med andre ord: Passer politi, anklagere og dommere deres arbejde? Og pressens opgave er at skille skidt fra kanel. Vi skal så tæt på sandheden som muligt, og det kan vi kun, hvis vi får lov til at være med, når sager bliver behandlet i retsmøder.
Lukkede døre er belejligt for politiet, men det kan være skadeligt for tilliden til retssystemet. Og det skaber grobund for rygter og historier, som mistænkte bliver genstand for.
Åbne døre bør være reglen, lukkede døre undtagelsen i de sager, hvor det vil uden tvivl vil ødelægge opklaringen i en sag. Lige nu forekommer det ofte til, at anklagemyndigheden anmoder om lukkede dørene for at være på den sikre side, og det klæder ikke retsstaten Danmark.
