Hvert år regner der flere hundrede millioner af kroner ned over danskerne.

Men det skal stoppe nu. Det gav Lisbeth Bech-Nielsen, finansordfører i SF, udtryk for, da hun var med i B.T. Live på Facebook.

Det handlede om et yderst populært fradrag, som 480.000 danskere benyttede sig af i 2019, hvor de samlet fik udbetalt 785 millioner kroner. Ordningen opstod i 2011 under VK-regeringen.

I sin nyeste version er skattefradraget for både service og håndværksvydelser, bedre kendt som Boligjobordningen eller håndværkerfradraget, på 25.000 kroner pr. person i husstanden, som kan bruges, hvis du får renoveret noget i din bolig eller får gjort rent for eksempel.

Lisbeth Bech-Nielsen mener især ikke, at håndværkerfradraget skal bevares.

Derfor vil partiet som en del af de kommende finanslovsforhandlinger kræve, at den bliver afskaffet.

»I dag får vi ikke nok for pengene i forhold til den grønne omstilling, og vi kan se, at ordningen er så populær, at det puster priserne for højt op, så danskerne faktisk ikke får noget ud af det, og det er spild af penge,« siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Et af argumenterne for at indføre ordningen var, at det ville bringe mængden af sort arbejde ned, fordi man kunne få tilskud til at få udført en ydelse.

Kan ordningen ikke være med til at komme sort arbejde til livs?

»Det havde man en formodning om, inden man lavede ordningen. Men fordi ordningen er så dyr, så har der været interesse i at undersøge, om det har haft en positiv effekt på snyd, og det er der ikke noget, der viser entydigt,« siger Lisbeth Bech-Nielsen

SF har som et af partiets krav til de snarlige finanslovforhandlinger, at den populære ordning skal skrottes, men finansminister Nicolai Wammen (S) svarer i en skriftlig kommentar til Ritzau ikke direkte på, om han vil være med til at afskaffe ordningen.