Sidste år købte han Danmarks dyreste villa. Nu har alvorlig sygdom fået milliardæren Johan Schrøder til at sætte sit gods til salg til 150 mio.kr. Og det er der en særlig grund til. Han ønsker nemlig hverken at konen eller børnene skal overtage det. BT har mødt ham på hans gods til en snak om fortiden, fremtiden, arven og de udfordringer, der venter.
Murene er nykalkede. Staldene i en sart gul, der giver et varmt skær, når solens varme stråler rammer, og den gamle hovedbygning i hvid – som det ofte hører sig til på en herregård. Intet ukrudt gemmer sig mellem gårdspladsens gamle brosten, og græsset er nyklippet til perfektion. Den lille voldgrav med de grønne planter og blomster slanger sig rundt om det hele.
Detaljer og bevarelse af det gamle er i højsædet på Aggersvold Gods i Nordvestsjælland lidt nord for Jyderup, hvor træernes brusen og fuglekvider konkurrerer med hinanden om at larme mest.
Lyden af hestehove bryder stilheden på det gamle gods, hvis historie går helt tilbage til 1630. To heste komme skridtende rundt om hjørnet af en af staldlængerne. I den ene sadel sidder en storsmilende mand. Det er nemlig her, han er i sit rette element – ejeren af Aggersvold Gods, Radiometerarvingen og milliardæren Johan Schrøder.
Siden han som dreng boede et stenkast fra en rideskole i Charlottenlund, har han været bidt af en gal hest – og trods et travlt liv med tunge direktørposter, har han aldrig sluppet interessen.
»Det er jo dejligt med heste – jeg har altid kunnet lide dem«, fortæller han, mens han trækker hesten ind i stalden. Han hiver lidt efter vejret, mens han går. Det er lungesygdommen lungefibrose, der driller. Den fik Johan Schrøder konstateret for fem år siden. Under en tur til Chile. Og den er en af årsagerne til, at BT er kommet på besøg.
Lungesygdommen vil nemlig langsomt gøre 77-årige Johan Schrøders lunger dårligere og dårligere. Man kan intet gøre for at helbrede den – kun sinke processen lidt ved hjælp af medicin. Men på et tidspunkt vil den tidligere bestyrelsesformand for Dansk Industri ikke kunne ride mere – eller være så aktiv, som han plejer.
Derfor tog han efter lange overvejelser for kort tids siden den svære beslutning og sætte sit gods til salg.
»Det er da trist, men sådan er det. Da jeg købte det, havde jeg regnet med, at jeg skulle blive boende herude resten af mit liv«, fortæller han.
Prislappen på godset er på 150 mio. kr. Men selv om det lyder af meget, så dækker det slet ikke de omkostninger, som Johan Schrøder har haft til godset. Et gods, der egentlig er en herregård, og som tidligere har været en del af grevskabet Lerchenborg i Kalundborg. Den fremtidige ejer kan dog glæde sig over, at han ikke blot får et gods, men også en skov på 366 hektar med en juletræsproduktion, et savværk og 12 udlejningsboliger.
Trods lungesygdommen og yderligere en lungebetændelse er Johan Schrøders humør strålende. Han viser med glæde rundt på sit gods. Og det er en af de andre årsager til, at BT er kommet på besøg. For at tale om godset, formuen og fremtiden.
En dårlig forretning
Godset var i en meget forfalden stand, da Johan Schrøder erhvervede det i 2004. Det over 700 kvadratmeter store hovedhus havde ikke været beboet i 25 år. Johan Schrøder har derfor siden brugt millioner og atter millioner samt ti år på at renovere herligheden. Hvor mange millioner vil han ikke afsløre, men det er tidligere beskrevet, at det er over 200 mio. kr..
»Investeringsmæssigt er det en dårlig forretning, fordi det ikke forrenter sig. Men da jeg gik på pension, ville jeg gerne bo et sted med heste, hvis jeg skulle nyde det,« fortæller Schrøder, der stort set hver dag rider en tur.
Han blev officielt pensioneret i 2005, efter han gik af som direktør og samtidig solgte sine aktier i virksomheden. Det var også omkring det tidspunkt, at han stoppede som formand for Dansk Industri.
Men egentlig arbejder han stadig. Erhvervsmanden med de mange meritter, der også har opnået at blive Ridder af Dannebrog, har nemlig fortsat en del at se til i sit eget holdingselskab, hvor hans formue bliver forvaltet. Desuden er han også generalkonsul for New Zealand.
»Ja, min kone spørger også hele tiden, hvornår jeg egentlig rigtig skal pensioneres,« ler han og fortæller, at han dog er begyndt at trappe ned på det hele grundet sygdommen.
Rundt omkring i de forskellige længer hænger billeder af Johan til hest. I mange år har han også været en passioneret jagtrytter – indtil sygdommen satte en stopper for deltagelsen.
Datidens lamborghini
»Det her er datidens lamborghini«, siger Johan Schrøder, mens han viser rundt i en af sine istandsatte ladebygninger. Han peger på en åben brun hestevogn med sorte lædersæder og lakeret træ.
Fire nypolerede kareter står på række. De ser helt nye ud, men har alle på nær én over 100 år på bagen. De har tilhørt en af de tidligere herremænd på Aggersvold, og ligesom med alt andet har Johan Schrøder brugt mange penge på at sætte dem nænsomt i stand.
»De var støvet og matte i lakken, men de havde stået godt i et mørkt, men luftigt rum, så de var ellers i god stand og var ’lette’ at renovere«, siger han, mens han forklarer, at den ene primært bliver brugt til bryllupskørsler, og at en af de andre er en såkaldt guvernantevogn.
Johan Schrøder holder af gamle ting. Øjnene nærmest stråler, når alt det, der er blevet renoveret.
»Jeg synes, man har pligt til at istandsætte de her gamle ting og bygninger, så der også er noget til de næste generationer,« siger han. Han mener dog også, at tingene skal bruges. Og de kostbare kareter bliver da også jævnligt luftet på en køretur med nogle af staldens heste spændt for.
Arven og formuen
At Johan Schrøder har mulighed for at bruge så store summer på renovering af alt fra bygninger til kareter på Aggersvold, kan han primært takke sin far, Carl Schrøder, for. Det var ham, der tilbage i 1935 grundlagde ingeniørvirksomheden Radiometer sammen med partneren Børge Nielsen. Virksomheden begyndte med at lave måleinstrumenter til radioindustrien for sidenhen at skifte over til at lave avanceret hospitalsudstyr.
Carl Schrøder lagde ikke skjul på, at han ønskede, at en af hans to sønner, Johan eller tvillingebroderen Henrik, en dag skulle overtage virksomheden.
»Jeg er blevet fortalt, at min far allerede til vores dåb holdt en tale, hvor han takkede gæsterne for, at de var med til at døbe to kommende civilingeniører«, fortæller Johan Schrøder, der opfyldte faderens profeti og blev civilingeniør, mens hans bror i stedet blev civiløkonom.
Faderens anden store drøm var, at en af sønnerne også en dag skulle overtage direktørposten i Radiometer. Den drøm havde Johan Schrøder dog ikke lyst til at indfri – faktisk oplevede han det som et ’ubehageligt’ pres, har han tidligere fortalt til BT.
Men faderen døde, da Johan Schrøder var kun 23 år gammel. Familien var på det tidspunkt egentlig ude af Radiometer, da partnerne havde lavet en aftale om, at den længstlevendes familie skulle overtage virksomheden.
Partneren Børge Nielsen var dog bedre til teknik og maskiner end til menneskelige relationer. Og han havde svært ved at løfte direktørposten efter Carl Schrøder.
Johan Schrøder havde efter sit studie gjort det godt i en mindre virksomhed, og pludselig blev han alligevel tilbudt at blive direktør i Radiometer, hvilket han sagde ja til. Senere endte han med at købe den bestemmende del af aktieposten i firmaet.
Hele 30 år besad Johan Schrøder direktørposten, inden han stoppede og solgte sin del af virksomheden. Salget indbragte ham ifølge Berlingske Business 1,5 mia. kr. og gjorde ham til en af Danmarks rigeste mænd.
Formuen er sidenhen blevet større. Ifølge Berlingske Business’ årlige opgørelse lød den i 2016 på 2,3 mia. kr. Det giver ham en 48. plads på listen over Danmarks rigeste.
Formuen skal bruges
At investere i godser og dyre huse er populært blandt Danmarks rigeste familier. Johan Schrøder er ikke nogen undtagelse.
Sidste år fik han godt med spalteplads i medierne, da han erhvervede sig årets dyreste villa – it-millionæren Peter Warnøes 540 kvadratmeter store palæ på Taarbæk Strandvej i Klampenborg nord for København for 65 mio. kr. Handlen var samtidig Danmarks fjerdedyreste villahandel nogensinde.
Faktisk har Johan Schrøder tidligere været ejer af det prægtige hus, som han snart atter skal flytte ind i. Han boede i huset sammen med sin anden kone, men da parret gik fra hinanden, og da børnene var flyttet hjemmefra, valgte han at sælge for omkring 11 år siden. Salgsprisen dengang var dog kun det halve af, hvad han nu selv har måttet giver for det.
At han nu måtte hive hele 30 mio. kr. mere op af lommerne for at generhverve sig sit gamle hus, ærgrer dog ikke den hesteglade rigmand.
»Alle huse og lejligheder er jo steget de seneste år«, siger han ganske upåvirket af det store beløb.
Modsat flere andre danske milliardærer som Den Blå Avis-stifter Carsten Ree og Jysk-ejer Lars Larsen, der kalder sig selv for yderst sparsommelige eller decideret nærige, har Johan Schrøder ikke kvaler med at bruge af sin formue.
»Der er ikke noget andet formål ved at have penge end at prøve at bruge dem til noget fornuftigt. Jeg har god samvittighed med det, jeg har sat i stand heroppe. Og med at vide, at det vil stå godt de næste hundreder af år, og at der er nogen, der vil have glæde af det,« siger han med henvisning til sit gods.
Foruden godset og den nye store villa har han indtil for nylig også ejet naboejendommen til palævillaen i Taarbæk. Naboejendommen er et mindre hus, som primært fungerede som parrets sommerhus, efter de flyttede ud på godset. Det ‘mindre’ hus, der ligger helt ned til Øresund på en af Danmarks bedste adresser, blev solgt efter kun ni dages annonceringen. Udbudsprisen var 25. mio. kr.
Familien skal ikke arve
Johan Schrøder har seks børn. Tre fra sit første ægteskab og tre fra sit andet ægteskab. Fire sønner og to døtre, der alle er mellem 27 og 52 år. Og derudover har han giftet sig til et barn med sin nuværende og tredje kone, 61-årige Marianne.
Men selv om der er rigeligt med arvinger, så har han aldrig haft et ønske om, at børnene skulle overtage hverken familievirksomheden Radiometer eller godset. For lige så bevidst Johan Schrøder er om, at hans formue er til for at blive brugt ’fornuftigt’ – lige så bevidst er han om, at pengene ikke skal føre til stridigheder i hans familie. Historien har gang på gang budt på større magtkampe og opgør i danske familiedynastier, når større virksomheder er gået i arv – f.eks. hos familierne bag det folkekære Daells Varehus, der endte med så stor ballade, at varehuset gik nedenom og hjem.
»Jeg kender tilstrækkelig mange familier med en familievirksomhed, hvor det blev til sorg og skænderier for familierne (når arvingerne skulle enes, red.). Og det var i yderste grad også ubehageligt for medarbejderne,« siger han.
I den første tid som direktør hos Radiometer efter han overtog direktørposten i 1973 oplevede han det også på egen krop. Det gav problemer både mellem de to ejerfamilier og mellem Johan og hans søskende, at han sad på topposten.
Først da han i 1983 tog det drastiske skridt og købte de andre ud af virksomheden og lod familievirksomheden gå på børsen, faldt der ro over styringen.
Derfor har Johan Schrøder aldrig ønsket, at nogen af hans børn en dag skulle overtage familievirksomheden.
»Jeg har aldrig spurgt, om der var nogen, der havde lyst. Jeg havde med mig selv gjort op, at jeg ikke ville kaste mine børn ud i en eventuel arvefejde. Jeg har fra starten sagt, at det ikke ville blive aktuelt,« siger han.
Af samme grund ønsker han heller ikke, at hans børn skal arve Aggersvold Gods. For det ville også binde dem til hinanden. Og det vil ikke være muligt for et af hans børn at arve ejendommen alene, så derfor er de aldrig blevet tilbudt at overtage godset.
»En ejendom som denne skal du komme med penge til hvert år. Den kan ikke lave et overskud i sig selv. Hvis et af børnene skulle arve det her, så var det hele deres arv, der stod i det her. De ville ovenikøbet skulle tage lån. Det ville simpelthen være en gældsfælde for dem i løbet af meget kort tid,« forklarer Johan Schrøder, der også har sørget for, at hans arv ikke vil skabe splid mellem børnene.
»Jeg har altid forberedt dem på, at de for det første ikke behøver at spekulere for meget over det, for selvfølgelig vil de alle sammen skulle arve lige meget. Og for det andet skal de ikke være bange for, at de skal arve noget, som de skal eje sammen med de andre. Hver får sit eget«, siger erhvervsmanden.
Radiometer og kærligheden
Selv om Radiometer på sin vis repræsenterede en frygt for arvestrid for Johan Schrøder, så førte familievirksomheden også kærlighed med sig. I bogstavelig forstand. Både sin første og tredje kone mødte Johan Schrøder gennem Radiometer, hvor de var ansat.
Men ironisk nok var det også Radiometer og den tunge toppost som direktør for firmaet, der op gennem 80’erne og 90’erne udviklede sig til et af verdens førende selskaber inden for avancerede teknologi til medicinalindustrien, der var skyld i, at kærligheden bristede. For Radiometers udvikling betød, at Johan Schrøder i perioder arbejdede meget. Rigtig meget. Og det sled på privatlivet.
Hans børn kan fortsat huske, hvordan han kort inden julemiddagen et år blev kaldt på arbejde, da der var problemer med noget udstyr, Radiometer havde solgt til USA. Han fortryder dog ikke de lange arbejdsdage.
»Jeg hører ikke til dem, der går og ærgrer sig. Jeg ser på det på en anden måde – at sådan blev mit liv. Og sådan er det at være topchef. Det er klart, at det belaster familielivet, for moderen hænger mere på børnene end faderen. Det kom til at gå sådan, at min første familie ikke kunne holde sammen,« siger han og tilføjer:
»Hvis den ene part arbejder altid, så bliver et parforhold tyndslidt. Det kan ikke undgås.«
Johan Schrøder første kone var Susanne Black-Petersen, som var datter af arkitekt Mogens Black-Petersen, der tegnede Radiometers hovedsæde. Parret var gift i 17 år og blev skilt i 1981. Heller ikke erhvervsmandens andet ægteskab med Mette Boisen holdt for evigt, og det var efter den skilsmisse, at han solgte den store villa i Taarbæk til Peter Warnøe. En villa, som han altså siden har købt igen.
Og kærligheden fandt han også igen. Kort efter de havde overtaget Aggersvold og sat det hele i stand, blev han gift med sin tredje kone, Marianne Nørgaard Schrøder.
»Da vi havde fået sat kareterne i stand heroppe, så kunne vi passende bruge en af dem til at blive kørt i kirke i«, ler Johan Schrøder. Parret blev gift i Hjelmbæk Kirke tæt ved Aggersvold, der har været parret faste hjem siden 2005.
Tager hestene med til byen
Det er også af hensyn til hans kone, at adressen fremover atter skal være Taarbæk og ikke Aggersvold – og at godset skal afhændes.
»Det er forhåbentlig rettidig omhu, så min kone ikke kommer til at hænge alene på denne kæmpe ejendom, når jeg ikke selv kan hjælpe med noget. Og hun skal heller ikke ende med at sidde herude alene og have slæbet med at lukke det. Det kan jeg ikke være bekendt,« siger erhvervsmanden, der dog forsøger ikke at lade sin alvorlige sygdom fylde for meget i hverdagen.
Hvorfor Johan Schrøder har fået sygdommen, vides ikke. Det var ret tilfældigt, at den blev opdaget dengang, han var i Chile.
»Jeg og flere andre blev syge af noget influenza, og hvor vi kom ind på et hospital. Det var der, de opdagede, at der var noget galt. Og jeg fik så stillet diagnosen, da jeg kom hjem,« siger han. Han var i sine yngre dage ryger, men har ikke røget i 27 år.
»Lægerne siger, det er meget usandsynligt, at det er rygningen, der er skyld i det, men jeg havde astma som barn, og de mener godt, at det kunne være det, der har sat det i gang,« siger han og tilføjer:
»Jeg prøver at undgå, at det (sygdommen, red.) optager alt for meget af min opmærksomhed, når jeg ikke kan gøre noget ved det alligevel. Jeg prøver at få det bedste ud af det. Men det er jo klart, at jeg bliver nødt til at tænke på, hvordan man kan indskrænke kongeriget,« siger han grinende med henvisning til godset og formuen.
Og livet skal da også fremover nydes. Selv om hestebestanden efterhånden er blevet skåret kraftigt ned, så er det ikke alle de firbenede, der skal sælges. To af yndlingshestene skal flyttes med til byen. De bliver opstaldet på rideskolen i Klampenborg – få hundrede meter fra Johan Schrøders nye hjem.
»Jeg har også en datter, der er rideglad, så hun vil blive glad, hvis der er to heste derinde,« siger den pensionerede erhvervsmand.
Hertil - og ikke længere
Johan Schrøder elsker at vise rundt på sit gods, og det han har skabt. Og BT får da også en rundvisning i det nybyggede orangeriet og ude på plænen foran det store hovedhus. Men hovedhuset, har Johan Schrøder ikke lyst til at vise frem - selve hovedhuset.
»Jeg har den regel, at jeg ikke lukker pressen ind i mit private hjem. Det har jeg lovet mine børn«, siger han.
Billeder fra salgsannoncen viser dog, at der i den to-etager høje hovedbygning med de seks soveværelser, ‘sittinghall’, elevator og sauna er blevet kræset for den gamle stil, som på resten af godset.
En prismelysekrone hænger ned over det gamle mahogni spisebord i den store spisestue, hvor gulvet er beklædt af et ægte tæppe.
Johan Schrøder kan dog glæde sig over, at han sandsynligvis får glæde af sit gods lidt endnu. Der er langt imellem godshandler i den prisklasse. Og det ved han godt.
»Jeg havde ellers håber, at du kom herud, fordi du havde hørt rygter om en eller anden meget velhavende person, der ville købe mit gods,« siger han grinende til BTs journalist, der foreslår ham, at han kunne prøve at forhøre sig hos ejeren af tøj-imperiet Bestseller, den jyske milliardær Anders Holch Povlsen, der har gjort sig bemærket de seneste år ved at opkøbe enorme jordbesiddelser og godser i Skotland.
»Han skal være velkommen,« lyder det fra Johan Schrøder, der dog også selv har gjort sig nogle tanker om, hvem der kunne falde for hans gods.
»Jeg har sagt, at det skal være et af børnene eller børnebørnene af de jyske fabrikanter. De er alle sammen glade for heste«, siger han med henvisning til, at flere milliardærarvinger fra jyske virksomheder er yderst hesteinteresserede.
