PET-dokument kaster nyt lys over den såkaldte mexicanersag, hvor Jaime Okusono Martinez i 1977 blev fængslet af dansk politi, hvilket fik store politiske konsekvenser.

I 1977 blev mexicaneren Jaime Okusono Martinez fængslet i Danmark. Han var mistænkt for spionage for Fidel Castro og Cubas kommunistiske styre, der sendte spioner og terrorister langt ind i Europa for at underminere demokratierne. Men herhjemme mødte mexicaneren en enorm sympati, som ikke alene fødte tidstypiske protestsange og gav 24.000 danske underskrifter. Den kastede også den daværende socialdemokratiske regering ud i en krise og gødede jorden for Danmarks lempelige, men omstridte udlændingelov fra 1983.

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) var der dog god grund til at være på vagt over for Jaime Okusono Martinez. I et udateret dokument, som Bent Blüdnikow, historiker og journalist på Berlingske, har fået adgang til i PETs og Justitsministeriets arkiver, skrev efterretningstjenesten:

»Jaime er åbenbart veltrænet i konspirativ teknik. Han har haft en ledende funktion, også i forholdet til sine stockholmske kontakter i forbindelse med indslusningen af latinamerikanske terrorister til Vesteuropa. Operation Europa finansieres af den cubanske efterretningstjeneste DGI. Den har til formål på længere sigt at undergrave de vesteuropæiske stater samt at yde direkte støtte til lokale subversive og voldelige revolutionære bevægelser.«

Om Jaime Okusono Martinez’ rolle vurderede efterretningstjenesten også:

»Selv om det ikke er bevist er det på baggrund af det anførte PETs overbevisning, at Jaime er en af lederne ved opbygningen af en Europa-brigade.«

PETs daværende souschef, Jørn Bro, påpeger i dag, at støtten til Jaime Okusono Martinez giver et signalement af tidens politiske klima.

»Det kom voldsomt bag på mig og mine kolleger i PET, at han havde en sådan medvind. Der rejste sig et folkeskrig med indtil flere fremtrædende politikere i spidsen. Der blev lavet en storm på ministeren (daværende justits- og forsvarsminister Orla Møller (S), red.), der dræbte ham politisk. Mange mente, at man begik den groveste uret ved at udvise sådan en flink ung mand, som tjente til dagen ved at spille på bongotrommer i en børnehave på Købmagergade,« siger Jørn Bro.

Midt i en kold krig

At Jaime Okusono Martinez var »åbenbart veltrænet i konspirativ teknik« forklarer Jørn Bro med, at PET længe overvågede ham op til anholdelsen. Det viste sig bl.a., at han ofte tog ud til telefonbokse på S-togstationer fjernt fra sit kollektiv i Bagsværd. En gang var han hårdt ramt af influenza, men tog alligevel ud til en station og besvarede en ringende telefon på perronen. De eneste andre på perronen var en mandlig og en kvindelig efterretningsagent, som agerede kærester, der holdt om hinanden for at holde varmen på en kold vinteraften midt i Den Kolde Krig.

Da mexicaneren blev anholdt, talte han ifølge Jørn Bro om alt mellem himmel og jord, indtil PET kom til sagen. Når det skete, fik han mavekramper og forlangte at komme tilbage til cellen. Han vidste, hvordan man skulle gebærde sig over for politiet i et vestligt demokrati, bemærker Bro.

På spørgsmålet om den udbredte sympati for Jaime Okusono Martinez måske skyldtes, at PET ikke forklarede godt nok, at han i efterretningstjenestens øjne udgjorde en reel trussel mod Danmark, svarer Jørn Bro, at PET af efterretningshensyn ikke kunne fremlægge al dokumentation.

»Når det er sagt, forsøgte jeg at forklare det for journalister, men der var yderst begrænset lydhørhed. Det var en meget mærkelig oplevelse,« siger PETs tidligere souschef.

Thomas Wegener Friis, koldkrigsforsker ved Syddansk Universitet, kalder PET-dokumentet en vigtig oplysning for forståelsen af datiden.

»Mange meningsdannere i de radikaliserede 1970ere gik ikke i takt med Politiets Efterretningstjeneste. Der var en bredde i det danske samfund for nu at sige det mildt. Viljen til at afsløre det danske samfunds nedrighed var for mange mennesker vigtigere end at beskytte landet mod spioner og terrorister,« siger Thomas Wegener Friis.

Peter Wivel er i dag korrespondent i Berlin for dagbladet Politiken. Tilbage i 1977 skrev han som journalist på dagbladet Information artikler, der ifølge Bent Blüdnikow havde karakter af en kampagne, som skulle bevise, at Jaime Okusono Martinez var uskyldig.

Adspurgt om Peter Wivel i dag mener, at mexicaneren var en uskyldig mand, svarer Wivel på e-mail:

»Det har jeg ingen mening om, og det gør andre klogt i heller ikke at have. Alt andet er fordomme i dette ords egentlige betydning. I en retsstat er det sådan, at ingen er skyldig, før han eller hun er dømt. Jaime Martinez blev aldrig anklaget og aldrig dømt. Information så det som sin opgave at forsvare en udlænding imod, hvad der let kunne være uberettiget mistænkeliggørelse fra myndighedernes side. I den slags sager gælder reglen: Hvis ikke nu, hvornår så?«

Jaime Okusono Martinez blev – trods protesterne – udvist af Danmark.

Læs et uddrag af Bent Blüdnikows single om Catros mexicaner i København.

Vil du læse hele Bent Blüdnikows single om Jaime Okusono Martinez? Køb singlen her: Castros mand i København