Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til cams@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Der bliver sparet på krudtet, når de danske soldater øver. De senere års besparelser tvinger Forsvaret til at prioritere, og det betyder, at der er kommet restriktioner på nogle typer af ammunition. Konsekvenserne kan være fatale, advarer Oberst.

Det er helt almindeligt, at Forsvaret finder besparelser ved at spare på den ammunition, der øves med, fortæller tidligere chef for Hærens Kampskole, Oberst Lars. R. Møller:

»Problemerne opstår, hvis man sparer så meget, at soldaterne ikke når de mål, der er sat i uddannelsen, og de efterfølgende bliver udsendt,« siger Lars R. Møller.

Forsvaret har allerede sparet knap tre milliarder kroner i indeværende forsvarsforlig, og frem mod sommeren skal yderligere 900 millioner findes i effektiviseringer. Som BT i sidste uge kunne afsløre, har det blandt andet betydet, at der er 2.649 færre fuldtidsansatte i Forsvaret, end der var for otte år siden. Nu viser det sig, at det også går ud over skydetræningen for de soldater, Danmark sender i kamp, og det kan betyder forskellen på liv og død.

Obersten forklarer, at det kan være fatalt, hvis en soldat ender i ildkamp, men ikke har haft den fornødne skydetræning, og derfor ikke kan ramme.

Soldaterne får lov at skyde med skarpt, når de er på skydeøvelse. Men både den skarpe og den løseammunition er en mangelvare i hverdagen.
Soldaterne får lov at skyde med skarpt, når de er på skydeøvelse. Men både den skarpe og den løseammunition er en mangelvare i hverdagen. Foto: Tony Brøchner
Vis mere

»Det kan koste liv, men man undersøger ikke, om manglende skydetræning er skyld i tab, og derfor er det omkostningsfrit for dem, der tager beslutningen om at spare på ammunitionen, for de bliver ikke stillet til ansvar,« siger Lars R. Møller.

Skarp prioritering

Chef for Hærstabens Produktionsdivision, Henrik Graven Nielsen, fortæller, at de senere års forandringer i Forsvaret har haft betydning for, hvor meget ammunition, der er til rådighed.

»Jeg har kendskab til, at der er nogle konkrete ammunitionstyper, der er restriktioner på, og at der derfor er begrænsninger på, hvor meget man kan bruge under øvelser og træning,« siger Henrik Graven Nielsen.

Soldaterne skal i forskellige miljøer lære at håndtere deres våben. Men det kan være svært at få det ind på rygraden, når der mangler ammunition.
Soldaterne skal i forskellige miljøer lære at håndtere deres våben. Men det kan være svært at få det ind på rygraden, når der mangler ammunition. Foto: Tony Brøchner
Vis mere

Han pointerer, at man i Forsvaret prioriterer de soldater, der skal sendes ud, og dem der er i beredskabet.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi skal prioritere, og at vi derfor ikke har ubegrænsede midler at købe ammunition for. Når vi mangler, løser vi det ved at indføre restriktioner og bruge mindre, vi kan også bruge det, der hedder substitutionsammunition. Alternativt kan man udsætte at skyde med den type ammunition til senere«, fortæller Henrik Graven Nielsen.

Slet ikke nok ammunition

Hos Hærens Konstabel- og Korporalforening fortæller forbundssekretæren, at han har talt med tillidsrepræsentanter om den manglende ammunition.

»Jeg har lige været samlet med 20 tillidsrepræsentanter fra forskellige enheder, og de kunne hver og én tegne et billede af, at der er skåret ned i ammunitionen og i antallet af skydeperioder. Og det er klart, at hvis man ikke kan ramme sit mål ordentligt, kan det koste liv,« siger Kurt Brantner.

Den løse ammunition bruges til at simulere rigtige skud i eksempelvis et let maskingevær. Uden den kan man ikke træne optimalt og får ikke den rigtige rutine som soldat i kamp.
Den løse ammunition bruges til at simulere rigtige skud i eksempelvis et let maskingevær. Uden den kan man ikke træne optimalt og får ikke den rigtige rutine som soldat i kamp. Foto: Tony Brøchner
Vis mere

Han understreger vigtigheden af, at soldaterne får optimale træningsmiljøer, der så vidt muligt læner sig op af den virkelighed, de møder i krig.

»Det betyder utrolig meget, at der er høje brag, rekyl i geværet, at man skal genlade, at man skal finde nye magasiner frem og gøre klar, og at man skal spare på sin ammunition.«

Fagforeningen nu vil se nærmere på medlemmernes ammunitionsmangel i hverdagen.

Andre læser også