Reporterne på Christiansborg taler om noget, de ikke ved noget om, og TV 2 sender en masse journalister til London for at stå og tale med hinanden, mener Søren Espersen (DF), som nu får svar på tiltale.
Nyhedsdirektør på TV2 Mikkel Hertz siger, at det ikke holder vand, når Søren Espersens skarpt kritiserer TV-stationerne for selvsving, hvor journalister hele tiden interviewer hinanden, promoverer sig selv i en uendelighed og ofte ikke ved, hvad de taler om.
Er der ikke alt for meget »journalister interviewer journalister« på TV 2?
»Hvis det var det eneste, vi gjorde, kunne jeg forstå kritikken. Men langt hovedparten af vores ressourcer bruger vi faktisk på at opsøge primære kilder både i indland og udland og lave journalistik ud fra det. Men engang imellem kan det da virke latterligt. Vi er ikke pletfri.«
Men har det taget overhånd?
»Det er svært at diskutere proportioner. Det er smag og behag. Nogle mener, at det sker for ofte, at vi interviewer journalister. Men der er givet også nogle, der mener det modsatte. Som tænker: Der blev vi sgu klogere. Det er jo også derfor, vi har folk ude i verden, for at de kan bruges som en slags eksperter og øjenvidner.«
Ved terrorangrebet i London sendte I reportere af sted for at interviewe hinanden?
»Det ville være en fordel, hvis Søren Espersen rent faktisk så det, vi lavede. Vi var på gader og stræder og talte med øjenvidner. Det var jo derfor, vi sendte journalister derover. Det er jo noget pladder, og stemmer ikke med virkeligheden. Så er det jo nemt nok at kritisere.«
Men når en stor sendeflade som på News skal fyldes ud, kan man sidde med det indtryk, at det er nemt, at studieværten blot interviewer nogle af kollegerne. Det er at springe over, hvor gærdet er lavest, mener Espersen?
»Men det passer jo ikke. I eksemplet med London er det notorisk forkert. Ja, det er en stor flade, der skal fyldes, fordi vi gerne vil give seerne og brugerne adgang, når det sker og når det passer dem. Derfor har vi også flere folk af sted, end vi havde tidligere – før TV 2 News kom til.«
Når korrespondenter svarer på spørgsmål som »hvad tænker franskmændene« eller »hvordan er stemningen«, hvad ved de så om det?
»Det er selvfølgelig væsentligt, at man tager de nødvendige forbehold. Ved valget i Frankrig var der formentlig pokker til forskel på stemningen i det centrale Paris, Lyon og Marsailles. Vi sender jo ikke korrespondenter til Frankrig for bare at stille dem foran Eiffeltårnet. De er ude og tale med folk i forskellige byer og kvarterer, og de opsøger de steder, hvor holdninger brydes.«
Espersen oplever også på Christiansborg, at de reportere og analytikere, der udlægger teksten, ikke ved, hvad de taler om og ikke har kilder til at fastslå det, de gør. Er det et problem?
»Jeg kender ingen eksempler. Jeg kan komme i tanker om krisemødet i Venstre i Odense for nogle år siden, hvor rigtig mange fejlagtigt spåede Lars Løkkes afgang på forhånd. Men det var jo ikke uden grund, at de gjorde det. Udfaldet blev bare et andet. Og medierne lignede fjolser. Men at det skulle være et mønster, har jeg ikke set nogen dokumentation for. Jeg synes ikke, at de dygtige Christiansborg-journalister jævnthen tager fejl. Så må Søren Espersen jo komme med eksemplerne.«
Er det utidigt, at han blander i indholdet på TV 2?
»Nej overhovedet ikke, Kun at han kritiserer noget, som han ikke kan have set.«
