Børn kommer oftest foran i køen, når de skal behandles akut. Men en række forældre fortæller om tilfælde, hvor børn ned til to år venter over seks timer på behandling af sår og knoglebrud. 'Beklageligt', siger to hospitalsdirektører.
De fem sting sidder ikke længere i panden på to og et halvt-årige Emma. Men arret er synligt. Og endnu mere tydeligt er det inde i den lille piges hoved. Hun fortæller til alle, der vil høre, om den eftermiddag da der sivede blod fra panden og ned på hånden.
Det er fem uger siden, at moderen, Anne Heinrich, den 6. juni skulle hente sin datter i børnehuset på Sluseholmen. Emma faldt på vej ud ad døren og slog hovedet mod et trin. Med en næsten fire cm lang flænge i panden kørte en af de andre børns fædre straks Emma og hendes mor til skadestuen på Hvidovre Hospital. Da var klokken 17. Emma blev hurtigt tilset og fik et bandage om hovedet.
Da far, Bo Klinke, ankom kort tid efter, regnede familien med, at de nok ville komme til at vente to-tre timer. Men da de var gået, begyndte de at blive utålmodige.
- Vi overvejede andre alternativer. Der var jo en privat skadestue i København på et tidspunkt, men da jeg undersøgte det på min telefon, viste det sig, den var lukket. Ellers var vi taget derud med det samme, fortæller Bo Klinke.
Emma har en periode, hvor hun falder meget. Og det bruger Bo Klinke som forklaring på, at hun egentlig tog ventetiden pænt. På trods af at hun hverken fik mad eller fik skiftet ble. Først da hun skulle lokalbedøves med en sprøjte og sys med fem sting gik det galt. Anne Heinrich måtte holde Emmas hoved mellem benene, og også Bo Klinke holdt sin datter stille, så stingene kom til at sidde pænt. Klokken 23 seks timer efter ankomst var de endelig færdige.
- Min kæreste og jeg snakkede bagefter om, at det var skidt, at hun slog sig, og der så gik så mange timer før, hun skulle tilbage i oplevelsen. Hvis hun hurtigt kunne være blevet behandlet, så havde der været en kobling til, hvad der skete, siger Bo Klinke.
Vicedirektør på Hvidovre Hospital Torben Andersen er godt klar over, at der har været nogle tilfælde i løbet af 2011, hvor helt små børn har måtte vente alt for længe på behandling. Konsekvensen blev, at man for mindre end en måned siden ændrede på den adgang, som børnene har til akut behandling.
- Det betyder, at børn skal til inden for en time, siger han.
Tre tilfælde fra Hillerød Hospital
Familien Klinke-Heinrichs historie fra Hvidovre Hospital er kun en blandt 150 henvendelser, som Berlingske har fået fra læserne siden søndag. Blandt dem er henvendelser fra en række andre forældre, der har ringet eller skrevet og fortalt om timelange ventetider, selv om det mange steder er en hovedregel, at børn som udgangspunkt skal hurtigt til.Det skete ikke for familien Poulin-Midtgaard. Sidste år, da niårige Linus netop have fået sommerferie og løb rundt i skoven, faldt han og slog sin fod. Næste morgen, den 10. juli, havde han stadig ondt, og ved 12-tiden tog moderen, Sanne Poulin, ham med på Hillerød Hospitals skadestue. Først efter fem en halv time, blev der taget et røntgenbillede af anklen, der viste sig at være brækket. I alt tog det otte timer, før Linus havde fået gips på foden. Undervejs kom der blandt andet et trafikuheld ind, og moderen Sanne Poulin fortæller, at personalet på trods af presset var søde.
- Men det var ikke i orden at vente otte timer, siger hun.
Også Henrik Andersen er utilfreds med den behandling, hans otteårige søn, Frederik, fik sidste efterår da han fik en finger i klemme i sin mors bil. Man kunne se en 'synlig hvid knogle og blodet strømmede ud', fortæller Henrik Andersen. Mens der kun gik en time, før Frederik fik taget et røntgenbillede, ventede mor og søn yderligere seks timer, før den brækkede finger var behandlet.
I maj brækkede også Mads Peter på ti år sin tommeltot i en basketballkamp. På skadestuen i Hillerød ventede han og hans mor fem timer på et svar på et røntgenbillede.
- Hvorfor kunne vi ikke vente på svaret derhjemme, spørger hans mor, Camilla Kann Fjeldsøe.
Vicedirektør på Hillerød Hospital Gert Hagelskjær fortæller, at der ikke hos dem er særlige regler for børns ventetid. De mest nødlidende kommer først til.
- Vi gør, hvad vi kan. Men det er specielt kedeligt, når det er børn, der skal vente, siger han og tilføjer, at man arbejder på, at få afsluttet hele behandlingsforløb hurtigere.