En dom for at have sex-misbrugt sin steddatter er lige så stærk juridisk som en indrømmelse af utroskab.

Det mener Aarhus-advokaten Ulrik Grønborg, der er ekspert i skilsmissesager.

- Hvis han er dømt, så er det bevist på anden måde, mener Ulrik Grønborg, der dermed bakker op om Jannis krav om hurtig skilsmisse fra sin sexdømte mand Bo. Ifølge dommen sexmisbrugte Bo Jannis 13-årige datter, og ifølge Ulrik Grønborg bør dommen for misbrug altså være nok til den dokumentation, der kræves.

I skilsmissesager kræver en skilsmissedom ellers, at der er enighed. Normalt skal utroskaben i den slags sager være anerkendt af begge parter.

- Utroskab er en skilsmissegrund, som står i loven, påpeger Ulrik Grønborg.