____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Peter Heine Nielsen, 39,. dansk stormester i skak, forlader Danmark og flytter i kærligheds- og skattely i Litauen.

- Jeg har brug for en juridisk base for mine træningsaktiviteter internationalt, siger Peter Heine Nielsen, stormester og fem gange dansk mester i skak - senest i 2008, til det litauiske nyhedsmedie news2biz. Han har oprettet et selskab, PH Chess, i Palanga i Litauen.

- Jeg har ikke nogen planer om forretninger i Litauen, men jeg har tænkt mig at bo i landet, siger Peter Heine Nielsen, der er kæreste med Victorija Cmilyte, Litauens bedste skakspiller og Europamester 2011.

Peter Heine Nielsen indrømmer, dog at det ikke kun er kærligheden, der har fået ham til at flytte til Litauen.

- Skatterne i Litauen er lave, og det er en af grundene til at oprette et selskab dér, siger Peter Heine Nielsen ifølge News2biz.

HVAD MENER DU? KUNNE DU FINDE PÅ AT FLYTTE I SKATTE- OG/ELLER KÆRLIGHEDSLY I UDLANDET? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR ELLER PÅ FACEBOOK HER