____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det sker onsdag morgen klokken cirka 4.30. Og næste chance er så om 105 år. Det er med andre ord en temmelig sjælden begivenhed, de allermest morgenfriske kan blive vidne til, når planeten Venus langsomt driver forbi Solen i den tidlige morgenstund og skaber en spektakulær mikroskopisk solformørkelse.
Forudsat altså, at det er klart vejr. Men det ser det ud til at blive, meddeler DMI:
- Vi har en højtryksryg, der kommer ind over Danmark på det tidspunkt, så det ser ud til, at der bliver gode muligheder for at se Solen.
SE VIDEO OVER ARTIKLEN
Der kan være skyer, der driller lidt, men ellers ser det ud til, at det først bliver skyet senere på dagen, forklarer vagthavende meteorolog Jeanne Mangerel.
Lille solformørkelse
Venuspassagerne er teknisk set en lille solformørkelse, fordi planeten Venus kommer mellem Jorden og Solen. Men planeten kan ikke dække for Solen, så passagen vil fremstå som en prik, der vandrer hen over Solens skive.Fænomenet optræder to gange med otte års mellemrum, hvorefter det varer mere end 100 år, før fænomenet kan ses igen. Sidste gang, en venuspassage kunne iagttages, var 8. juni 2004, og kun meget få nulevende babyer kommer til at opleve det igen, næste gang det sker. Det bliver nemlig i december 2117 og derefter i 2125. Ingen af disse venuspassager vil dog til den tid kunne ses fra Danmark.
Selv om fænomenet kun optræder i de meget tidlige morgentimer på onsdag fra kl. ca. 4.30 til lidt i syv, har planetariet i København i samarbejde med Københavns Astronomiske Forening stablet et observationsarrangement på benene, hvor det vil være muligt at se på Solen gennem særligt beskyttende udstyr.
- Der har altid været meget stor interesse for den slags fænomener. Sidste gang - i 2004 - var der sort af mennesker på planetariet. Denne gang har vi flyttet arrangementet ud til Charlottenlund Fort, og selv om det er tidligt, skal der nok dukke en del mennesker op. Det er jo sidste gang i vores levetid, det sker, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra planetariet.
Klik på billedet og læs mere om venuspassagen:
(Læsere på BT til iPad-appen kan finde grafikken under "Relateret" i højre side. Andre mobilbrugere kan hente grafikken her.)