Et omfattende svensk forskningsprojekt fastslår, at blodfortyndende medicin kan halvere risikoen for demens
Det er veldokumenteret, at sund kost og motion kan sænke risikoen for at udvikle demens.
Men nu har en gruppe forskere fra Danderyds sygehus i Sverige fundet frem til, at brugen af blodfortyndende medicin også kan spille en væsentlig rolle.
Den ny undersøgelse, der har omfattet 440.106 personer fra det svenske patientregister i årene 2006-2014, fastslår at blodfortyndende medicin mindsker risiko for demens med op til 48 procent.
»Blodfortyndende lægemidler mindsker ikke bare risikoen for blodpropper hos patienter med hjerterytmeforstyrrelser. Vi ser også en betydelig reduktion i risikoen for demens,« siger professor Mårten Rosenqvist i en pressemeddelelse.
Resultaterne viste, at de personer, som tog blodfortyndende lægemidler i en periode efter studiets begyndelse, havde 29 procents lavere risiko for at udvikle demens.
Hvis de fortsatte med at tage lægemidlerne i en længere periode, blev risikoen mindsket med op til 48 procent.
»Jo tidligere patienter begyndte med behandlingen efter at have fået diagnosen, desto større bliver den beskyttende effekt mod demens,« udtaler professor Mårten Rosenqvist.
Undersøgelsen er onsdag offentliggjort i European Heart Journal.
Solid risikoreduktion
Kasper Jørgensen, der er neuropsykologisk fagkonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens, slår fast, at forskerne har påvist en »en solid risikoreduktion.«
»Generelt kan det sagtens give mening, at man ved at sænke blodtrykket hos de personer, der i forvejen har for højt blodtryk, kan mindske deres demensrisiko. For højt blodtryk er en kendt risikofaktor for demens,« siger Kasper Jørgensen til BT.
Han understreger dog, at den ny viden primært er relevant for personer, der af andre årsager bliver behandlet med blodfortyndende præparater. Der er nemlig også ulemper forbundet ved blodfortyndende medicin, herunder en øget risiko for blødninger.
»Undersøgelsen viser, at der er god grund til at til at passe sin blodtryks-sænkende behandling, hvis man har brug for sådan en,« siger fagkonsulent Kasper Jørgensen.
Forskerne bag det svenske studie påpeger, at der er brug for kliniske forsøg for at få klarlagt årsag og virkning ved den nye opdagelse.
Forskeren Leif Friberg fra det Karolinska Institut i Stockholm siger ifølge Ritzau, at et alarmerende stort antal patienter holder op med at tage deres blodfortyndende medicin efter nogle få år.
»I det første år holder omkring 15 procent op med at tage medicin, og derefter holder omkring 10 procent op hvert år,« siger forskeren.
Vækker glæde
Hos Alzheimerforeningen i Danmark glæder man sig over de nye forskningsresultater, som med al tydelighed viser, at der er meget at gøre for demenspatienter.
»Den her undersøgelse siger, vi skal have meget mere fokus på, hvordan blodforsyningen foregår, og den viser, at hvis man bedre kan håndtere hjertekarsygdomme har man bedre chancer for at undgå demens. Det er et meget vigtigt signal, at vi ikke kun skal se på pillen (en eventuel fremtidig kur red.) men se på alle de faktorer, der kan hjælpe, så det her er meget vigtigt!« siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.
Han tilføjer, at mange tidligere undersøgelser har vist, hvordan der er stor sammenhæng mellem hjernen og hjertets velbefindende, og det sætter det nye, svenske studie en tyk streg under.
»Sammenhængen mellem, hvad der er godt for hjernen og hjertet er meget vigtigt, og det her studie viser, at der er faktisk noget at gøre for demenspatienter. Hvis man giver dem den her medicin, kan man dramatisk nedsætte risikoen,« siger direktøren.
Nis Peter Nissen understreger dog, at selvom forskningsresultatet er glædeligt, så er der stadig behov for langt mere forskning.
»Danmark skal have en forskningsstrategi for demens, og det er meget afgørende, at man kigger på, hvordan man kan forebygge og hjælpe hver enkelt demenspatient til at få et bedre liv,« lyder det fra direktøren, der opfordrer til, at man på lige fod med England afsætter 100 kroner pr. indbygger til demensforskning.
